
"Vi var udmattede efter vores bootcamp"
Natten til lørdag ekspederede MOUZ Liquid ud af majoren i Austin. MOUZ vandt på dramatisk vis de to mandskabers indbyrdes "0-2"-kamp.
Efter kampen var overstået tog Liquids Twistzz del i et interview med BanKs, til den officielle major-stream. Her vakte Liquid-profilen opsigt med en enkelt og noget bemærkelsesværdig udtalelse.
Således udtalte Twistzz, at stemningen på holdet var god - omstændighederne taget i betragtning - inden det røg ud af munden på ham, at han og holdkammeraterne "var lidt udmattede efter deres bootcamp".
Se og hør den bemærkelsesværdige udtalelse her:
Liquid-spillerne var altså, ifølge Twistzz, udmattede efter den bootcamp, der ellers skulle have fungeret som optimal forberedelse for ham selv og resten af Liquid-holdet op til majoren.
Nemiga er ude
Twistzz' Liquid var i øvrigt ikke det eneste hold, der måtte forlade majoren fredag. Også russiske Nemiga led samme skæbne.
Majorens tredje stadie blev endestationen for både Liquid og Nemiga. Liquid nåede kun, at være med i tredje stadie, som de trådte direkte ind i, mens Nemiga spillede sig igennem både første og andet stadie, inden tredje stadie blev sidste stop for russerne.
Det russiske mandskab røg ud af majoren i Austin med et samlet nederlag til brasilianske paiN, der dermed fortsat lever videre i Austin lidt endnu.
paiN slog Nemiga med samlet 2-1. Russerne startede opgøret bedst ved at vinde 13-8 på egen bane. paiN slog dog hårdt igen med en 13-8-sejr på Anubis, inden det brasilianske hold sikrede sig videre overlevelse med en 13-7-sejr på opgørets tredje og afgørende map, Dust2.
Trods sejren, kan paiN ikke føle sig helt sikre endnu. De er fortsat i farezonen, når der lørdag tages hul på turneringens tre "1-2"-kampe. Yderligere tre hold skal altså sendes hjem fra majoren lørdag.
I den sjove ende af majortabellen i turneringens tredje stadie, sikrer tre hold sig også lørdag en billet videre til majorens slutspil.
Swiss-stillingen i majorens tredje stadie:
3-0
-
FURIA
-
Spirit
2-1
-
Virtus.pro
-
Vitality
-
FaZe
-
G2
-
The MongolZ
-
NAVI
1-2
-
3DMAX
-
Legacy
-
Aurora
-
Lynn Vision
-
MOUZ
-
paiN
0-3
-
Liquid
-
Nemiga
Lørdag møder paiN franske 3DMAX, mens Liquids banemænd, MOUZ, skal op imod tyrkiske Aurora.
I den tredje og sidste "1-2"-kamp tørner paiNs landsmænd, Legacy, sammen med kinesiske Lynn Vision.
Dagens kampe ved majoren i Austin (lørdag den 14. juni 2025):
1-2
-
17:00 -
Legacy vs.
Lynn Vision
-
17:00 -
3DMAX vs.
paiN
-
19:30 -
Aurora vs.
MOUZ
2-1
-
19:30 -
The MongolZ vs.
FaZe
-
22:00 -
Virtus.pro vs.
Vitality
-
22:00 -
NAVI vs.
G2