
Nattens kampe: Liquid i stor fare
Mens vi andre lå og puttede os under dynen her i Danmark, så spillede de på livet løs ovre på den anden side af kloden i BLAST.tv Austin Major 2025.
Vitality overkom deres forskrækkelse fra det store og uventede nederlag til Legacy og tog arbejdshandskerne på mod Nemiga.
Nu måtte det være nok. Vi kunne simpelthen ikke have alle favoritterne til at vinde majoren til at tabe alle deres Bo1-kampe. ZywOo gik forrest på Dust2, hvor en bundsolid CT-side fra verdensetterne satte dem op til sejr med en 9-3 halvleg. Forspringet blev fint formøblet på den anden side af banen, og Vitality kunne tage deres første sejr i majoren med scoren 13-6 over Nemiga.
Liquid havde netop offentliggjort, at de byttet siuhys lånekontrakt med MOUZ ud med en fast en af slagsen og dermed skabt ro omkring holdet. Deres polske AWP'er udtalte til HLTV, at bootcampen op til majoren simpelthen var gået fantastisk.
Hvis man kender sin historie, så ved man også, at det typisk betyder, at turneringen kommer til at gå helt galt, mens dem der kommer ind og siger, at det går af h til overpræsterer.
Og ganske rigtigt så blev det til to nederlag i Liquids første kampe i Austin. Først en afsklapsning af Lynn Vision og dernæst et nederlag til The MongolZ.
bLitz var ikke til at styre på Ancient og med 21 kills og en rating på 1,85 på mappet sendte han Liquid i elimineringsfare med et slutresultat på 13-7.
Sidst, og måske også mindst, så var G2 på serveren mod paiN for at slutte natten af. Med indskiftningen af sAw og SunPayus efter majoren bekræftet er der ikke rigtig nogen, der har de helt store forventninger til holdet, der også blev kørt over af 3DMAX i deres første opgør.
Men G2 overgiver sig ikke uden kamp. Snax og huNter- var de to dårligste for G2 i kampen mod franskmændene, og det ville de ikke lade sidde på sig. De to mest rutinerede herrer fra G2 gik forrest mod paiN og sendte dem i elimineringsfare med en 13-6 sejr på Dust2.
Dermed ser stillingen i majorens tredje stadie efter første spilledag ud således
Stillingen i majorens tredje stadie:
2-0
-
FURIA
-
Virtus.pro
-
Spirit
-
NAVI
1-1
-
Aurora
-
Legacy
-
Lynn Vision
-
3DMAX
-
FaZe
-
Vitality
-
G2
-
The MongolZ
0-2
-
MOUZ
-
Nemiga
-
Liquid
-
paiN