
ESL med nye Pro Tour-tiltag – tre værtslande afsløret for 2026
Sent onsdag eftermiddag annoncerede ESL et par mindre, men ikke uvæsentlige opdateringer, til deres ESL Pro Tour.
De nye tiltag træder i kraft fra 2026.
Den overskyggende nyhed, som ESL kom med, da de afslørede yderligere detaljer om deres planer for 2026, var dog offentliggørelsen af Brasilien, USA og Kina som værtslande for tre af turneringerne på deres ESL Pro Tour-kalender for 2026.
Som noget helt nyt, kommer disse tre turneringer til at have en bronzekamp, og ESL har dermed kigget i retning af PGL, som i deres turneringer også har en kamp om tredjepladsen.
Udover offentliggørelsen af bronzekampe ved de tre turneringer, så annoncerede ESL ligeledes, at der vil blive afholdt kvalifikationer til turneringerne verden over.
De mest væsentlige ting ESL afslørede, da de onsdag løftede sløret for yderligere detaljer om deres planer for 2026:
IEM Brasilien 2026
-
Datoer: 13. til 19. april 2026
-
VRS invitationsdato: januar 2026
11 hold vil blive inviteret via den globale VRS, mens et hold hver vil blive inviteret via den regionale VRS i Nord- og Sydamerika. De sidste tre pladser afgøres af kvalifikationskampe, to fra globale kvalifikationsturneringer, og en fra en amerikansk kvalifikationsturneringer.
IEM USA
-
Datoer: 11. til 17. maj 2026
-
VRS invitationsdato: februar 2026
Fordelingen af invitationer til IEM USA vil være den samme som til IEM Brasilien: 11 globale VRS-invitationer, en NA- og SA-VRS-invitation og tre kvalifikationsturneringer, to globale og en amerikansk.
IEM Kina
-
Datoer: 11. til 17. maj 2026
-
VRS invitationsdato: februar 2026
Til IEM China er fordelingen af invitationer lidt anderledes. Kun 10 hold vil modtage invitationer via global VRS, mens NA og SA stadig vil få en regional VRS-invitation hver. Asien får en regional VRS-invitation til denne begivenhed, og de sidste tre pladser afgøres via kvalifikationsturneringer, to globale og en fra Asien.
Format
De 16 hold i hver turnering bliver fordelt i to grupper med otte hold i hver, hvor der spilles en BO3-bracket med dobbelt eliminering. De tre bedste hold fra hver gruppe går videre til slutspillet.
BO3-gruppespillet med dobbelt eliminering fortsætter i slutspillet, som indeholder en afgørende kamp om tredjepladsen, indtil den store BO5-finale.
Globale kvalifikationsturneringer
Globale kvalifikationsturneringer, der skal afholdes online i Europa, er ifølge ESL blevet indført, fordi "vi har set hold fra lande uden for Europa bruge meget tid i denne region uden mulighed for at tage hjem og spille deres regionale kvalifikationsturneringer".
De globale kvalifikationsturneringer vil invitere 12 hold via den globale VRS, mens yderligere fire hold vil komme via åbne kvalifikationsturneringer. De 16 hold vil kæmpe i en BO3-bracket med dobbelt eliminering, hvor de to bedste hold kvalificerer sig til eventen.
Ændringerne, der blev præsenteret onsdag, er i øvrigt ikke de eneste ændringer, som ESL på det seneste har foretaget sig frem mod 2026.
For blot to uger siden annoncerede de nemlig den store nyhed om, at IEM Katowice fra 2026 bliver til IEM Krakow. Den prestigefyldte turnering rykker fra Spodek Arena i Katowice til Tauron Arena i Krakow.