dumau og co. slog Imperial ud i 2-1-sejr og holder liv i det umulige run ved majoren..

Legacy sender flere argentinere hjem fra majoren

Legacy, der erstattede argentinske BESTIA, har elimineret Imperial fra majoren.

Fem brasilianere er bedre end fire.

Sådan var det i hvert fald torsdag aften, hvor Legacy besejrede Imperial med 2-1. Legacy har dermed sendt endnu en argentiner ud af BLAST.tv Austin Major 2025 Stage 1, nemlig try fra Imperial.

Kampen startede på Legacys map pick, Inferno, hvor det aldrig blev en tæt kamp. 13-2 til de brasilianske afbudskrigere, der forsøger deres bedste på at efterligne EM '92. De skulle slet ikke have været her, men nu sender de landsmændene hjem.

Imperial svarede dog hårdt igen på deres eget map pick og førte 11-1 ved halvlegen – præcis som Legacy gjorde i første map. Fire trøsterunder til Legacy ændrede ikke udfaldet, og Imperial tvang kampen ud i et tredje map.

På Mirage skruede særligt dumau op for tempoet med 21 kills og Imperial kom aldrig rigtig i gang. På trods af en vunden pistolrunde, blev det kun til fire runder for Imperial. Legacy er derfor stadig i live i majoren og indtager en plads i 2-2 poolen, mens Imperial er ude.

Imperial
1 - 2
Legacy
Alle maps
Imperial K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Brasilien Kaiky 'noway' Santos 33 - 33 +0 74.6 72.0% 1.03
Brasilien Lucas 'decenty' Bacelar 36 - 36 +0 73.3 70.0% 0.99
Brasilien Vinicius 'VINI' Figueiredo 29 - 34 -5 65.5 64.0% 0.90
Santino 'try' Rigal 29 - 34 -5 53.3 66.0% 0.80
Brasilien Richard 'chayJESUS' Seidy 20 - 43 -23 58.1 66.0% 0.56
Legacy K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Brasilien Eduardo 'dumau' Wolkmer 44 - 32 +12 102.4 86.0% 1.54
Brasilien Vinicius 'n1ssim' Pereira 41 - 27 +14 86.7 86.0% 1.45
Brasilien Lucas 'lux' Meneghini 37 - 32 +5 80.3 72.0% 1.12
Brasilien Bruno 'latto' Rebelatto 33 - 29 +4 73.0 84.0% 1.10
Brasilien Guilherme 'saadzin' Pacheco 24 - 28 -4 49.0 78.0% 0.98
Faktaboks

Swiss-stillingen ved majorens første stadie:

3-0

  • HEROIC

  • B8

3-1

  • Danmark OG

2-1

  • BetBoom

  • Australien FlyQuest

  • Nemiga

  • Verden Wildcard

2-2

  • USA NRG

  • Brasilien Legacy

  • TYLOO

1-2

  • Lynn Vision

  • Chinggis Warriors

1-3

  • USA Complexity

  • Brasilien Imperial

0-3

  • Sverige Metizport

  • Brasilien Fluxo

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.