Der var gode vibes for HooXi i Astralis.

HooXi: "Det her hold er bare super troll"

James Banks og Devilwalk har udgivet en fire og en halv time lang podcast med HooXi.

*Denne artikel udkom den 31. maj 2025.

Har du en fire og en halv time lang gåtur eller et par dage i fitnesscenteret i kalenderen og mangler noget til ørerne?

Så har James Banks og Devilwalk en mega-podcast med HooXi til dig.

De to værter snakkede med den danske IGL i over fire timer i deres podcast All About Counter-Strike, og det er der kommet to videoer ud af. Med den lange spilletid kommer de naturligvis vidt omkring - lige fra HooXis første HLTV-kamp i Ambush til hans fremtidsplaner.

Nogle af de emner, som HooXi kommer ind på:

  • Majoroplevelserne med Copenhagen Flames

  • Særlig god sticker-deal for spillerne i Flames

  • Trofæerne i G2

  • Scenestorm i Københavns major

  • Semifinalenederlaget til NAVI

  • Grunden til at han blev bænket i G2

  • Stand-in for Astralis i Astana

Det er selvsagt det nylige eventyr i Astana som stand-in i Astralis, der får allermest opmærksomhed, og HooXi griner og smiler, når han snakker om oplevelsen.

Det her hold er generelt bare super troll. Vi har det virkelig sjovt, og folk 'rage-baiter' hinanden konstant. Det er ret sjovt.
Vi klikkede med det samme.

HooXi afslører også, at han blev bedt om at ansøge om et visum til USA af Astralis, da han blev spurgt, om han ville være stand-in i PGL Astana 2025.

Hvis Astralis havde fået et wildcard til majoren, så ville jeg have taget afsted sammen med dem.

Han sætter også ord på, hvordan landet ligger lige nu for ham og Astralis, og det lyder som om, der foregår lidt af et ventespil til efter majoren og spillerpausen.

Jeg tror Astralis er et sted lige nu, som du ved med alle rygterne og sådan, hvor tingene befinder sig i lidt af et limbo. Vi ved ikke rigtig, hvad der sker, og jeg ved heller ikke, hvor meget de ved. Som organisation og hold, så har de ikke noget at lave de næste fem uger. De er ikke med i majoren, og så er der spillerpause. Så ingen har travlt i forhold til, hvis jeg skulle skriver under med dem.

Og hvis jeg skulle overveje andre muligheder, så ville det også være efter majoren, så jeg er bare tilbage til at grinde, ligesom jeg gjorde før.

Til sidst fortæller James Banks, at HooXi har været den mest populære gæst i showet indtil videre. Han har i hvert fald fået flest spørgsmål af alle podcastens gæster - inklusive m0NESY.

Se videoerne med HooXi her

#1(Med 0 svar)
31. maj 2025 kl. 21:20
QvisT
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Interessant!
#2(Med 5 svar)
31. maj 2025 kl. 22:17
deadite
Astralis med Hooxi kan gå seriøst langt.
Med bare 9 prac dage nåede de en Grand Final.
Sign Hooxi og lav evt. en crowdfunding, så Astralis kan bestå.
#8(Med 4 svar)
18. juni 2025 kl. 11:49
RasmusRoev
Nu husk der manglede flere store hold til den turnering :)
Dog er jeg enig. Synes bare vi har set liiiidt for meget honeymoon med Astralis. Men håber!!!
#9(Med 1 svar)
18. juni 2025 kl. 11:52
PineAppleWithCanel
Helt enig i det med honeymoon. Synes bare Hooxi adskiller sig, når man tager hans mentalitet, evnen til at ofre sig for holdet, samt arbejdsmoral i mente. Så er det svært at se, hvorfor han ikke er den rigtige til at vende skibet.
Selv i G2 da han var dømt ude af alt og alle flere gange, napper han Cologne og Katowice. Ret beset har G2 eller spillerne på Hooxis lineup ikke præsteret noget nævneværdigt siden. Og bare se G2 med en smule modgang og de 2 polakker til at håndtere det - hvor håbløst det er.
Er nok biased men kæft jeg elsker Hooxi
#10(Med 0 svar)
18. juni 2025 kl. 12:19
RasmusRoev
Er slet ikke uenig :)
Og støtter os projektet fuldt ud, og håber på det. Vi mangler det for dansk cs!
#11(Med 1 svar)
18. juni 2025 kl. 12:33
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
Man kan kun slå de hold som bliver stillet foran en. De slår trods alt NaVi, Aurora og VP, og burde have presset Spirit ud i 5. map i finalen. Det er trods alt fire hold som har ligget i og omkring top 5-10 i verden det seneste halve år.

Så kan det godt være at de ikke spiller mod Vitality, MOUZ og Falcons men det jo ikke fordi at der et top 30-50 hold som de bliver pressede i mod.

Der skal selvfølgelig mere til på den lange bane, men med tanke på de omkringliggende uroligheder, det korte indløb til Astana samt HooXis historik med at udvikle en spillestil og skabe resultater tror jeg at der er god grund til at have de optimistiske briller på.
#12(Med 0 svar)
19. juni 2025 kl. 11:04
RasmusRoev
Jeg er slet ikke uenig :)
Jeg har været positiv omkring Astralis siden deres sidste major, men man begynder bare at gå mere stille med dørene for deres succesere lige pt :P

Jeg tror dog Hooxi er den helt rigtige! Og kan stavn spille op til dans, så er vi der. De har holdet nu, så der er ikke flere undskyldninger.
#3(Med 0 svar)
31. maj 2025 kl. 23:00
robert420xD
Støttet Dust2.dk med 9 julekugler i 2019
Dust2 Major fantasy vinder
Spændende med hans fremtid!
#4(Med 2 svar)
31. maj 2025 kl. 23:53
Udknud
Rigtig god podcast, synes faktisk de gør det godt de 2 og de har jo netværket til at få nogle interessante personer med.
I disse tider hvor danske CS podcasts som udkommer jævnligt (!!) er en mangelvare må man jo nøjes med de udenlandske.
Jeg kan godt lide long-formats, men 4 timer er alligevel langt, sprang frem til Astralis delen må jeg indrømme, så må jeg høre resten en anden dag 😉
#5(Med 0 svar)
1. juni 2025 kl. 07:04
PineAppleWithCanel
Ja, man må håbe at Bootcamp snart kan udgive mere end en gang om måneden igen, - fordi det er squ en god podcast
#7(Med 0 svar)
1. juni 2025 kl. 13:27
Bantle
Arbejder mig langsomt igennem det. De får rigtig sludret om både det ene og det andet, men det er sku meget fedt at få så intenst og detaljeret et indblik i Hooxi, cph flames, g2 og alt andet han har været del af. Det er ret forfriskende at høre hooxi fortælle om alting uden særlig meget omsvøb. Godt nok mange ting som alle gik og spekulerede over, som han bare fortæller om åbent. Stor cadeau til podcastet at de kan skabe en atmosfære hvor spillerne bare fortæller alt.

Håber en dag i fremtiden de hiver device ind, og vi endelig får et totalt råt billede af Astralis-maskineriet :)
#6(Med 0 svar)
1. juni 2025 kl. 09:50
mrphil123
Kunne godt tro nogen ting bliver sat igang når invitationer til post-major tuneringer bliver sat igang.....
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.