HEROIC vinder første LAN-trofæ siden 2023.

HEROIC løfter trofæet i Mongoliet

Med en 3-1-sejr sikrer HEROIC sig deres første trofæ siden 2023.

BIG blev sat til vægs på det sidste map, hvilket sikrede HEROIC sejren i Ulan Bator.

Søndag var der lagt op til finaledag i Mongoliet, hvor HEROIC og BIG stod over for hinanden.

Kampen startede på Dust2, hvor tN1R – som inden finalen var turneringens bedste spiller – igen viste sine kvaliteter med en rating på 1.68 i en 13-9-sejr.

tN1R fortsatte de stærke takter på Ancient, hvor han sammen med xfl0ud ledte holdet til en 13-8-sejr. På Mirage gik det dog galt for HEROIC, som blev kørt over og tabte 3-13.

Dermed skulle holdene ud i endnu et map. Her kom de ud på Train som det fjerde og afgørende map. HEROIC kom flyvende fra start med en 6-0-føring, før BIG fik point på tavlen og vandt fem runder på T-siden.

BIG kom aldrig selv i gang på deres T-side, og HEROIC kørte mappet og kampen hjem 13-6.

Dermed vinder HEROIC MESA Nomadic-turneringen, og knap 900.000 kroner ryger i lommen på det rød-hvide mandskab.

BIG
1 - 3
HEROIC
Alle maps
BIG K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Marcel 'hyped' Köhn 59 - 54 +5 80.8 64.1% 1.08
Can 'kyuubii' Ali 51 - 58 -7 69.6 69.2% 0.96
Jon 'JDC' de Castro 51 - 61 -10 73.8 56.4% 0.91
Karim 'Krimbo' Moussa 41 - 62 -21 70.1 71.8% 0.85
Johannes 'tabseN' Wodarz 48 - 60 -12 66.9 60.3% 0.85
HEROIC K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Andrey 'tN1R' Tatarinovich 71 - 55 +16 94.3 76.9% 1.33
Sverige Simon 'yxngstxr' Boije 57 - 47 +10 79.5 78.2% 1.20
Yasin 'xfl0ud' Koç 66 - 56 +10 84.3 66.7% 1.19
Álvaro 'SunPayus' García 53 - 40 +13 74.3 76.9% 1.15
Sverige Linus 'LNZ' Holtäng 46 - 53 -7 73.8 78.2% 0.99

Plads- og præmiefordeling ved MESA Nomadic Masters Spring 2025:

  • 1. HEROIC - 890.000 kroner

  • 2. BIG - 400.000 kroner

  • 3.-4. B8 - 200.000 kroner

  • 3.-4. Chinggis Warriros - 100.000 kroner

  • 5.-6. JiJieHao - 33.000 kroner

  • 5.-6. Eruption - 33.000 kroner

  • 7.-8. SAW

  • 7.-8. The Huns

#1(Med 0 svar)
4. maj 2025 kl. 16:55
Madsen
890kr ahahah
#2(Med 0 svar)
4. maj 2025 kl. 18:57
Ember
tN1R er sku for varm
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.