TYLOO spiller deres første major siden 2021.

TYLOO er tilbage i det fine selskab

For første gang i næsten fire år har kinesiske TYLOO formået, at kvalificere sig til en major.

Kinesiske TYLOO vender tilbage til det fine selskab efter næsten fire års fravær. Sidst TYLOO deltog i en major, var ved majoren i Stockholm 2021. Nu er de atter tilbage i verdens største Counter-Strike-turnering.

TYLOO sikrede sig majorbilletten med en samlet 2-0-sejr over Rare Atom, i den sidste og afgørende kamp i den kinesiske MRQ-turnering.

På opgørets første map, Anubis, skulle der overtid til før TYLOO kunne bringe sig foran samlet. Det endte med en overtidssejr på 16-12 på TYLOOs egen bane.

Majorbilletten blev efterfølgende sikret på Rare Atoms map, Mirage. Her leverede TYLOO en solid præstation, som førte til en forholdsvis sikker 13-7-sejr.

JamYoung og Mercury førte an for TYLOO i slagets gang. Især førstnævnte var kampafgørende med 40 kills og en rating på 1,40.

Rare Atom
0 - 2
TYLOO
Alle maps
Rare Atom K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Yihang 'L1haNg' Li 33 - 37 -4 77.9 72.9% 1.06
Junhao 'ChildKing' Peng 27 - 36 -9 68.2 64.6% 0.92
YuLun 'Summer' Cai 28 - 28 +0 60.1 75.0% 0.87
Andrew 'kaze' Khong 23 - 31 -8 59.2 64.6% 0.77
HaoWen 'somebody' Xu 27 - 38 -11 62.8 62.5% 0.74
TYLOO K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Yi 'JamYoung' Yang 40 - 21 +19 83.3 83.3% 1.40
Jingxiang 'Mercury' Wang 37 - 27 +10 85.5 89.6% 1.33
Qianhao 'Moseyuh' Chen 35 - 33 +2 80.1 75.0% 1.12
YuanZhang 'Attacker' Sheng 30 - 30 +0 76.2 81.2% 1.05
Dongkai 'Jee' Ji 28 - 28 +0 53.7 85.4% 0.96

Udover TYLOO skal også Lynn Vision repræsentere Kina ved majoren i Austin. De to kinesiske hold træder ind i majorens første stadie, sammen med de 14 andre hold, der kvalificerer sig gennem de regionale MRQ-turneringer.

Disse hold har indtil videre kvalificeret sig til majoren i Austin:

  • HEROIC

  • Danmark OG

  • Nemiga

  • BetBoom

  • Sverige Metizport

  • Brasilien Imperial

  • Brasilien Fluxo

  • USA Complexity

  • Verden Wildcard

  • Lynn Vision

  • TYLOO

  • Australien FlyQuest

Nu er der blot fire billetter tilbage til majorens første stadie. De bliver uddelt i løbet af torsdagen og natten til fredag.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.