
Franskmænd tager fusen på Asiens bedste
Dag et ved PGL Bukarest startede med lidt af en overraskelse, da Rare Atom slog Virtus.pro. I den anden af søndagens første to kampe sørgede franske 3DMAX for endnu en overraskelse.
3DMAX stod over for The MongolZ i de to mandskabers indbyrdes møde i første runde ved PGL Bukarest. Her var det MongolZ der startede bedst ud, om end de med en smule besvær blot vandt med 13-11 på deres eget map, Ancient.
Franskmændene var godt med på Ancient, og det var måske det, der gav dem ekstra tro på tingene på deres eget map, Inferno. De viste i hvert fald overskud på egen bane, som de vandt med cifrene 13-10.
Med 3DMAX' udligning af den samlede stilling skulle kampen afgøres på Anubis. Det franske hold fuldendte overraskelsen på ørkenmappet med endnu en 13-10-sejr.
Alt i alt var det en stærk kollektiv indsats fra fra hele 3DMAX-mandskabet, i hvad der blev et tæt opgør over alle tre maps. Alle 3DMAX-spillerne bød sig godt til, især Ex3rcice, som var kampens bedste.
Mandag spiller 3DMAX mod et af de andre hold, der er 1-0 i den samlede stilling efter dag et. The MongolZ slutter sig til indtil videre til Virtus.pro i bunden af tabellen.
Stillingen i gruppespillet ved PGL Bukarest 2025:
1-0
-
Rare Atom -
3DMAX
0-0
-
G2 -
GamerLegion -
Falcons -
Complexity -
Aurora -
paiN -
Liquid -
Legacy -
FaZe -
Astralis -
FURIA -
Apogee
0-1
-
Virtus.pro -
The MongolZ



























