kwezz har fundet ny arbejdsgiver.

Firedobbelt POWER Liga-vinder finder nyt hjem

Den danske rifler, kwezz, er blevet en del af CPH Wolves sammen med kroatiske Matheos.

Den firedobbelte POWER Liga-vinder, kwezz, har fredag skrevet under med CPH Wolves.

Danskeren er den ene af to nye spillere, der fuldender startfemmeren hos CPH Wolves - ledet af den danske coach, ko5te.

Det oplyser organisationen fredag i en pressemeddelelse på X, i to særskilte velkomstopslag, efter de tidligere fredag eftermiddag tog afsked med szejn.

kwezz blev bænket hos Sashi i januar i år, men siden den 2. april har han spillet med CPH Wolves i deres officielle HLTV-kampe. CPH Wolves' coach, ko5te, har længe haft øje på den danske spiller.

Jeg har altid haft et godt øje til kwezz, selv dengang jeg selv spillede. Jeg vidste han ville bringe meget stabilitet som holdet manglede, og så har han altid været en hårdtarbejdende og talentfuld spiller, siger ko5te til Dust2.dk.

Udover kwezz slutter kroaten Matheos sig også til CPH Wolves-mandskabet. Matheos kommer til fra danske BehinDx' hold, LFO3, som spiller i ESEA Advanced. kwezz og Matheos erstatter aNdu og szejn.

Med den nye startfemmer på plads, kan CPH Wolves-tropperne atter begynde det hårde arbejde. Og de har stadig lang vej mod toppen ifølge ko5te.

Dette projekt vil tage lidt tid før det bærer frugt så kan resultaterne godt være meget svingende. Men vi føler os ret sikre i at kunne sige, at med tid og hårdt arbejde, kan vi sagtens konkurrere mod de bedste hold i fremtiden.

CPH Wolves er nu:

  • Danmark kwezz

  • Sverige Jackinho

  • Tapewaare

  • b1elany

  • Matheos

  • Danmark ko5te (Coach)

#1(Med 0 svar)
4. april 2025 kl. 19:22
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Det er sgu en fin signing.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.