gla1ve og ENCE rykker tættere på MRQ'en.

gla1ve skal til MRQ - som det står i dag

ENCE overhaler 9INE på Valves rangliste. gla1ves MRQ-chancer er gode, men ECLOT kan stadig ændre spillets gang.

ENCE besejrede torsdag aften ECLOT i den lukkede kvalifikation til YaLLa Compass Qatar 2025, hvor hver sejr giver knap 17.000 kroner.

Udover pengepræmierne giver kampene også vigtige VRS-point, og nu har ENCE sneget sig op på en 27. plads på Valves rangliste. Dermed er ENCE - og den firedobbelte majorvinder og danske IGL, gla1ve - i skrivende stund klar til MRQ-turneringen i Europa.

Inden kampen mellem ENCE og ECLOT lå 9INE tæt på en plads i MRQ'en, men kvalifikationen har været ude af kraghen og co.'s hænder siden den 30. marts, hvor de røg ud af den lukkede europæiske kvalifikation til PGL Astana 2025 på en delt 9.- til 12.-plads, efter et 1-2-nederlag til Iberian Soul.

Med sejren over ECLOT overtog gla1ves ENCE straks 9INEs plads på ranglisten.

ECLOT
2 - 13
ENCE
Alle maps
ECLOT K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Jakub 'M1key' Krausko 8 - 12 -4 88.8 60.0% 0.91
Martin 'Dytor' Handl 9 - 14 -5 78.9 60.0% 0.79
Erik 'The eLiVe' Sith 8 - 14 -6 46.3 53.3% 0.53
David 'forsyy' Bílý 5 - 13 -8 46.1 66.7% 0.51
Vít 'nbqq' Pohlot 5 - 15 -10 35.5 33.3% 0.22
ENCE K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Viktor 'sdy' Orudzhev 15 - 6 +9 93.1 93.3% 1.84
Kacper 'xKacpersky' Gabara 16 - 9 +7 108.7 86.7% 1.81
Danmark Lukas 'gla1ve' Rossander 12 - 5 +7 82.7 86.7% 1.52
Ryan 'Neityu' Aubry 12 - 7 +5 89.7 80.0% 1.51
Paavo 'podi' Heiskanen 13 - 8 +5 93.6 80.0% 1.40

Ikke afgjort

Intet er dog sikkert endnu for ENCE, da ECLOT deltager i et tjekkisk LAN fra fredag til søndag.

Her kan det tjekkiske ECLOT-mandskab muligvis - med en 1.plads ved LAN'et Tipsport Cup Spring 2025 - skubbe dem selv over spærregrænsen, og samtidig knuse gla1ve og co.'s majordrømme.

Af nævneværdig modstand til Tipsport Cup Spring, er SINNERS, som med 824 Valve-point dog ikke kan nå MRQ'en, heller ikke selvom de skulle gå hen og vinde eventet.

Invitationerne til MRQ'en, samt de øvrige faser af BLAST.tv majoren i Austin, bliver offentliggjort den 7. april.

Tipsport Cup-turneringen i Tjekkiet slutter dagen før, den 6. april.

#1(Med 0 svar)
3. april 2025 kl. 20:36
Udknud
Stærkt af Ence med 4 sejre i rap efter det indledende nederlag 💪👍

Det bliver sgu en gyser om de kan holde placeringen 🤞🏼
#2(Med 3 svar)
4. april 2025 kl. 12:39
Udknud
Gla1ve skal til MRQ, punktum! 😉

ECLOT kan ifølge mine simulationer af turneringen, selv med 3 LAN Wins, faktisk ikke engang nå at overhale Metizport.

Jeg skal være ærlig og sige at jeg troede at ECLOT nemt kunne hoppe i top 26 med 3 LAN wins, men det kan de altså ikke.
Teknisk er det fordi: Ja, de tjener godt nok ca. 215 point i "initial ranking" ved at vinde 3 LAN wins, men samtidig vil deres totale H2H adjustement blive -107 point værre, så netto får de "kun" 107 VRS point for de 3 LAN sejre og det er ikke nok til at hoppe ind i top 26 og da slet ikke til at overhale gla1ve!
#3(Med 2 svar)
4. april 2025 kl. 13:16
Ember
Kan man ansøge om aktindsigt i dit Excel-ark? 🤯 Fedt, at du deltager så aktivt i kommentarsporene! 💪
#4(Med 1 svar)
4. april 2025 kl. 16:08
Udknud
Tak, det bliver lidt svært at dele ud af desværre 😉

Jeg er nemlig gået bort fra Excel ark og over til at køre selve VRS koden med en fil med resultater som er næsten 100% korrekt og korrekt nok til at drage konklusioner ud fra.
Men kan vel også sige at alle i princippet har akt-indsigt da jeg "bare" kører den officielle VRS kode fra Valve som vi alle har adgang til via Valves Github.
Udfordringen ligger dog i at skabe en fil med resultater af høj nok kvalitet, som koden skal køre på. Det er ikke helt trivielt kan jeg afsløre 🤯
Det ville være nemmere hvis HLTV/Valve også lagde den åbent ud, men den fylder selvfølgelig en del og så har HLTV nok også deres gode grunde til ikke at ville udlevere deres data til offentligheden 😉
#5(Med 0 svar)
4. april 2025 kl. 17:29
drJohansen
Det ville være super fedt hvis HLTV lavede et simulerings værktøj, hvor man kunne sidde at vælge vindere til planlagte kampe.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.