
refrezh og raalz klar til slutspillet
Efter en 13-8-sejr over Apogee, og 2-0 over 500, er danskerne i 9INE klar til semifinalerne.
refrezh og raalz, der har BERRY med i baggrunden, skulle i aktion fredag, hvor de spillede to gruppekampe.
Dagen startede med en BO1-kamp mod Apogee, hvor de sikkert vandt 13-8 på Vertigo, med en flot præstation af bobeksde, der løb afsted med 25 kills.
I dagens anden kamp var det tid til en BO3-kamp mod 500, i kampen om avancement og gruppesejren. Først en 13-10-sejr på Nuke, mens Ancient blev kampens sidste map, hvor 9INE vandt 13-9.
Dermed er de klar til semifinalen, hvor UNiTY - og deres to nye spillere - venter, efter at de endte på andenpladsen i gruppe A. Den sidste semifinaleplads afgøres lørdag mellem 500, megoshort og Apogee.
Semifinalen spilles søndag, og finalen spilles senere for at runde turneringen af.
Kampene bliver streamet på engelsk via Skin.Club's Twitch-kanal, som du kan se herunder:





























