Ekstatisk Tauson: "Det er surrealistisk"
Dust2.dk i Shanghai.
Det er Tausons første major.
Han blev hentet til GamerLegion få uger før RMR'en gik i gang, og sammen med sit hold kvalificerede han sig til majoren på et hængende hår.
Nu er han 2-0 efter første spilledag, og vi blev selvfølgelig nødt til at snakke med den unge dansker efter sådan en flot præstation.
Ikke overraskende er det en henrykt og ekstatisk Tauson, som vi møder backstage efter sejren over paiN.
Det føles lidt surrealistisk, synes jeg. Min første major og så allerede at være 2-0, det er helt vildt.
Jeg tror bare, at vi er overraskede over overhovedet at være her. Vi var 0-2 i RMR'en og nu har vi vundet seks kampe i streg. Det er sgu lidt surrelistisk.
I den 20. runde så det ud til at paiN skulle indhente GamerLegion, der måtte halte ind i runden med at forkølet køb. To pistoler, to SMG'er og en enkel riffel var, hvad det kunne blive til, og M4'eren var endt i Tausons hænder. Den tillid belønnede danskeren sine holdkammerater med, da han nedlage tre på B-sitet og vandt runden for sit hold.
Jeg var bare helt oppe og køre. Jeg spiller en super god runde, synes jeg selv. Jeg baiter min teammate og skyder tre og vinder også runden, så det var fucking fedt.
Det er ok at baite, når bare man vinder.
Ja, selvfølgelig griner Tauson.
Se Tausons 3k her
Det er første gang, at Tauson er med ved en major og første gang han spiller i Kina. Faktisk er det blot hans tredje internationale LAN, så det må siges at have gået hurtigt for den blot 19-årige dansker, der også har nydt det til fulde.
Det har været virkelig positivt og fedt. Det er mit tredje internationale LAN, så det er fedt at samle på dem.
Mens Tauson spiller sin første major, så er der mange danske spillere, som ikke er med. Hverken Astralis, Sashi, TSM eller Gaimin Gladiators formåede at kvalificere sig til majoren i Shanghai, og legender som gla1ve, dupreeh og Magisk gjorde heller ikke.
Jeg synes da, at det er lidt ærgerligt, at der ikke er flere danskere. Det havde jeg da i hvert fald selv håbet på, at der ville være, men igen så er det superfedt at være en af de eneste, der faktisk spiller en af de største turneringer. Så det er lidt nederen på den ene side, men på den anden side er det også virkelig fedt.
Tror du, det er symbolsk for et generationsskifte i dansk CS?
Det ved jeg ikke, det er lidt svært at sige nu. Vi må se, hvad der kommer til at ske med Astralis nu, men jeg håber da, at det kommer til at blive godt i dansk CS.
Tauson er en af de få spillere ved majoren, der ikke har fået deres egen sticker, da han blev skiftet ind hos GamerLegion efter de havde modtaget deres invitation til RMR'en. Så selvom Tauson var med til at gå 4-2 i RMR'en og dermed kvalificere GamerLegion til majoren, så er det altså estiske aNdu, som har fået sin signatur i spillet.
Det var lidt nederen, selvfølgelig. Man vil jo altid gerne have en sticker, men jeg ved med mig selv, at tiden skal nok komme til at jeg får en sticker, så det er ikke noget jeg stresser over.
Nu kan Tauson se frem til at resten af hans kampe i Opening Stage skal spilles som Bo3, og det er faktisk kun positivt for holdet, fortæller han, selvom de allerede har vundet to vigtige Bo1-kampe.
Jeg synes faktisk, at vi er bedst i Bo3'er for at være helt ærlig. Vi spiller en del CCT-kampe, og det er der, hvor man altid spiller Bo3, så det er noget, der ligger til os.
En sejr mere for Tauson og han er videre til Elimination Stage. I morgen, søndag, skal han spille mod The MongolZ.