Siden RMR-fiaskoen er der gået rygter om, at Calyx bliver skiftet ud.

Eternal Fires CEO kommenterer på rygter

Organisationen afviser at have truffet nogen beslutninger om udskiftninger ovenpå RMR-fiaskoen.

Efter Eternal Fire ikke lykkedes med at spille sig videre til majoren, er der gået rygter om en udskiftning på det tyrkiske superhold.

Her skulle Calyx angiveligt være på vej ud til fordel for den tidligere Eternal Fire Academy- og nuværende Sangal-spiller jotAAA.

Det afviser organisationens CEO Furkan Güven dog nu i et tyrkisk opslag på X, hvor han blandt andet skriver, at de endnu ikke har snakket med spillerne og at en eventuel udskiftning ikke er på dagsordenen endnu.

Med hensyn til de andre nyheder vil jeg gerne sige dette: Når vores hold bliver elimineret, begynder vi ikke straks at diskutere, hvem der skal udskiftes. Først sørger vi og bearbejder skuffelsen. Hvis du spørger om min prioritet lige nu, så handler det om at motivere spillerne, tage hånd om mentale udfordringer inden for holdet og sørge for, at vi går ind i 2025 på lige fod med de andre hold.

Det indebærer en mental coach, psykolog, diætist osv. Hvis der sker en spillerudskiftning, træffer vi ikke denne beslutning alene eller udelukkende baseret på statistik. Nogle gange ønsker en spiller ikke at blive af mentale årsager, eller der kan være andre problemer. Men lige nu er dette ikke på dagsordenen. Vi har endnu ikke haft en samtale med spillerne. Vi lader alle få nogle dages pause, og derefter mødes vi for at tale sammen. Hvis der træffes en beslutning, vil vi dele den med jer.

Derfor gør det os kede af det, når I sammenligner spillere og siger, at den ene er god, og den anden er dårlig. Hvis der sker en ændring, vil vi forklare årsagerne bag det. At tale om dette nu er uretfærdigt over for både Buğra (Calyx, red.), som har opnået så meget gennem sin karriere, og vores unge talent, jotAAA.

I opslaget minder han samtidig holdets fans om, at de trods den missede major har haft et succesfuldt år, hvor de blandt andet nåede finalen ved ESL Pro League.

Venner, jeg ser nogle triste kommentarer om vores spillere og hold, selvom vi har haft det mest succesrige CS-år i historien. En turnering kan være gået galt, men hvis I ser på de store hold, vil I finde mange, der ikke kvalificerede sig til major-turneringer. Der er mange legendariske spillere, som aldrig har stået på major-scenen eller spillet en EPL-finale gennem hele deres karriere. Det har vi opnået. Uanset hvad har vi haft et utroligt succesfuldt år.

Eternal Fire skuffede ved den europæiske RMR-turnering, hvor de blev slået ud af løbet om en plads ved majoren med en 1-3-score. Her led de nederlag til 3DMAX, Sashi og Astralis.

Eternal Fire består i øjeblikket af:

  • Calyx

  • woxic

  • XANTARES

  • Wicadia

  • MAJ3R
    --

  • Fabre (Coach)

#1(Med 2 svar)
26. november 2024 kl. 20:52
Guldsmeden
Kan I hjælpe mig? Hvilke legendariske spillere er det lige, der ikke har spillet til en major eller stået i en EPL-finale (eller lign. finale)? Men ellers fair pointer, og dejligt at se, at de ikke bare skifter ud.
#2(Med 0 svar)
27. november 2024 kl. 02:57
Hunt
msl
#3(Med 0 svar)
27. november 2024 kl. 07:55
Dennis
Jeg undrede mig om præcis det samme.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.