NIP tager 19-årige jocab fra Young Ninjas med til Shanghai.

NIP stiller med akademispiller i Shanghai

maxster bliver ikke klar i tide til RMR-turneringen.

NIP stiller op med akademispilleren jocab ved RMR-turneringen i Shanghai, da maxster sidder ude resten af året.

Det meddeler holdets træner Xizt samt general manager THREAT onsdag i en video på X.

Det er godt tre uger siden, at jocab kom ind som standin for maxster grundet en "uforudset sundhedsmæssig nødsituation", der betød, at maxster ikke kunne deltage ved Elisa Masters Espoo i Finland.

Nu står det klart, at maxster altså også går glip af RMR-turneringen, da det er blevet besluttet, at NIP spiller med jocab året ud.

Der er blevet truffet et valg om at beholde jocab gennem resten af året på grund af de nuværende helbredsproblemer med Max. For at præcisere, så er det her ikke en bænkning af Max eller en forfremmelse af jocab. Den her beslutning er truffet af Xizt for at få mere stabilitet frem til majoren, lyder det fra THREAT.

maxster skulle være i bedring, men da han ikke kan nå at blive klar til træning forud for turneringen, kommer NIP til at satse på den 19-årige jocab som standin.

Den gode nyhed er, at han får det bedre og bedre hver dag. Men vi følte at han ikke blev klar til at komme tilbage til træning, til bootcamp og til at få spillet nogle officielle kampe før vi tager til RMR'en, og det var en kæmpe årsag til beslutningen, fortæller Xizt.

jocab har præseteret en gennemsnitlig rating på 0.91 over 11 maps den seneste måned, hvor NIP foruden Elisa-turneringen i Finland også har spillet med i Thunderpick World Championship.

Om bare to uger stiller de til start i Shanghai, hvor NIP har plads i gruppe B af den europæiske RMR-turneringen. Her åbner svenskerne mod ingen ringere end G2.

NIP stiller med følgende holdkort i Shanghai:

  • Sverige REZ

  • Sverige isak

  • Sverige jocab

  • r1nkle

  • MisteM
    --

  • Sverige Xizt (Coach)

#1(Med 3 svar)
6. november 2024 kl. 20:22
JakobHelms
Tja, det er jo heller ikke meget de har nået at spille med maxster uanset, så mon ikke det går. Jeg tror sgu det er 0-3 uanset hvilken af de to, de har med.
#2(Med 2 svar)
6. november 2024 kl. 20:38
Kristja
Ved du eventuelt hvad han fejler?
#3(Med 1 svar)
6. november 2024 kl. 21:38
JakobHelms
Niks - men jeg har heller ikke forsøgt at lede efter det eller sådan noget :-).
#4(Med 0 svar)
7. november 2024 kl. 00:17
Kristja
Aight tak for svar :D
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.