Søger du hold til næste sæson?
10D : 13T : 22M : 41S
skullz skal efter alt at dømme fremover trække i FURIAs trøje.

Medie: skullz har skrevet under med FURIA

Efter rygterne i sidste uge begyndte at svirre om brasilianerens farvel, er aftalen nu på plads.

skullz er nu endeligt på plads i FURIA.

Det melder brasilianske Game Arena, som erfarer, at den 22-årige brasilianer har skrevet under med FURIA og derfor endegyldigt er fortid i Liquid.

skullz kom til Liquid i december sammen med Twistzz og cadiaN, men succesen for den storsatsende organisation er udeblevet. Foruden den kiksede majorkvalifikation har holdet aldrig for alvor slået igennem til top 10 på verdensranglisten.

Første konsekvens af de skuffende resultater blev taget på spillerpausens første dag, hvor cadiaN blev bænket, og nu ser endnu en rokade på holdkortet ud til at være på plads.

I sidste uge rapporterede vores brasilianske søstersite, Dust2.com.br, at parterne var i dialog, og at en aftale var lige på trapperne. Den aftale ser nu ud til at være på plads.

I FURIA kommer skullz til at fylde den plads, som akademispilleren kye efterlod, efter han blev bænket tidligere på måneden. Før akademispilleren tørnede ud for FURIA var arT en del af lineuppet, men han fik sparket i april.

FURIA er således:

  • Brasilien KSCERATO

  • Brasilien FalleN

  • Brasilien chelo

  • Brasilien yuurih

  • Brasilien skullz

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.