Søger du hold til næste sæson?
10D : 13T : 22M : 00S
BLAST afholdte sin første major i Paris.

MAJOREN KOMMER TIL AUSTIN

Rygterne talte sandt, da majoren kommer til Austin i USA.

Den første major i 2025 er på plads, da turneringsarrangøren BLAST kommer til at afvikle næste års første major i Austin, Texas i USA.

Det har BLAST afsløret på X.

Nyheden kommer ikke som den helt store overraskelse, da HLTV tidligere kunne erfare netop, at majoren var planlagt at blive afholdt af BLAST i Texas.

Med majoren i Austin slutter en syv år lang pause med majors i USA, da den seneste major var i Boston, dengang Cloud9 vandt på hjemmebane for næsen af karrigan.

Majoren spilles i juni uden de præcise datoer afsløret endnu. Selve slutspillet kommer til at løbe af stablen inde i Moody Center, der har plads til mere end 15.000 siddende tilskuere.

Ifølge BLAST i pressemeddelelsen forventer man mere end 50.000 fans til turneringen, og at majoren bliver set af millioner fra mere end 150 territorier og vises på 28 forskellige sprog.

Desuden forventer BLAST, at "byen drager fordel af en svimlende økonomisk investering på 278,9 mio. kroner.

Den næste major på kalenderen er i Shanghai, hvor Perfect World står for at arrangere den allerførste major i Asien. Denne major bliver som bekendt uden åbne kvalifikationer for de europæiske og amerikanske hold.

#1(Med 0 svar)
15. juni 2024 kl. 02:00
DOMINA7HOR
Har skreget efter en US major allerede inden København fik den første CS2 major. Vigtigt at få NA/SA tilbage på Cs-kortet, sådan for alvor, på den helt store scene!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.