
Tidligere Tricked-spiller med i dating-show
Man skal spole nogle år tilbage, til man sidst hørte navnet Shahata, men nu kan du begyndte at gøre dig bekendt med hans virkelige navn.
Den tidligere Tricked Academy- og Altando-spiller er nemlig en af de 17 mænd, der er med i den kommende sæson af 'Bachelorette' på TV2.
TV2-programmet handler om at finde kærligheden, og det er også, hvad Shahata skal forsøge at gøre, når han og de 16 andre mænd kæmper om to damers hjerte.
Konceptet i serien er ret lige ud af landevejen: Kun én mand står tilbage hos hver af de to damer ved slutningen af serien. Så der er hård kamp om at vinde hjerterne.
Det er ikke længere Shahatas evner inde på serveren, som skal være med til at charmere sig ind, da han indstillede karrieren en lille håndfuld år tilbage.
I dag bor Shahata i København og arbejder som portør i København Lufthavn.
Du kan allerede se Shahata i den nye sæson af 'Bachelorette', når serien får premiere den 7. maj på TV2 Echo og TV2 Play.
