Podcast med mithR: Kontraktforlængelse i Apeks, major-snak og Astralis-udskiftninger

I denne uges episode snakkes der Apeks, majoren og Astralis.

Inden længe sættes majoren på dansk jord i gang, og en af de danskere, der skal til turneringen, er denne uges gæst, mithR, der er træner i Apeks.

En af samtaleemnerne i denne episode går derfor meget naturligt på mithR og Apeks, hvor den rutinerede træner blandt andet sætter ord på sin karriere samt overgangen fra talentmager på Højer Designefterskole og Campus Vejle til tier 1-scenen.

Desuden afslører mithR, at han har skrevet under på en ny kontrakt med den norske organisation.

Astralis har som altid fyldt en masse på medierne, og mithR giver også sit besyv på udskiftningerne med coach-brillerne på.

Uden at tage coach-brillerne af fortæller den danske coach også om sin lidt anderledes tilgang til træninger og kommer med en anekdote om en spiller, som tit vågnede en time inden kampstart.

Til sidst, men ikke mindst, bliver næste uges kampe i POWER Ligaen vendt, mens mithR og mad0 giver deres bud på en eventuel vinder i København.

Du kan høre vores seneste episode her:

Find vores podcast her:

#1(Med 0 svar)
11. marts 2024 kl. 07:18
aGk
Fede gæster i får med ind! :)
#2(Med 1 svar)
11. marts 2024 kl. 10:07
MemphisONE
mithR "Da vi spillede overpass imod Astralis, spillede vi 4B og en Con. Vi vidste at BlameF var Lurker på A og han tog ingen plads". Siger vidst alt hvor nemt det var at spille imod Astralis.
#3(Med 0 svar)
11. marts 2024 kl. 12:19
JustaRadom0ldDude
...og hvorfor BlameF ikke var løsning for Astralis.

Der er godt nok mange "tolkninger" på Astralis problerne. Nogle mere eller mindre fantasifulde.
Stort set alle bakker op om valget af Br0, men ellers er der vilde spekulationer om Dev1ce som IGL.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.