KRIMZ og co. spillede sig tættere på Majoren.

fnatic sikrer sig smal sejr

En tæt affære mellem fnatic og AMKAL, endte med en sejr til førstnævnte.

Det er længe side, at fnatic har været med fremme hvor det er sjovest. Det kan dog måske snart ændre sig. I hvert fald spillede de sig her til eftermiddags på 2-1 i RMR A, med en smal sejr over AMKAL.

Slaget skulle slås på Overpass, hvor AMKAL, på T-siden, kom bedst fra start. Russerne vandt pistolrunden, samt de tre efterfølgende runder, og etablerede sig dermed en hurtig 4-0-føring. Den føring skulle fnatic dog langsomt, og sikkert, få udlignet. Således spillede de sig langsomt tilbage i opgøret med flot CT-spil, hvilket endte med at føre til en 7-5-pauseføring i deres favør.

Med både føring og momentum tippet over til fnatics side, skulle AMKAL ud og jagte efter pausen. Og det startede fint for dem, da de sikrede sig endnu en pistolrunde. Det gjorde de ikke mindst takket være ICYs snorelige flashbang, som banede vejen for, at Forester kunne tage tre på stribe på lang.

6-7 blev hurtigt til 7-7, og så var opgøret igen helt lige. I hvert fald for en kort stund, inden føringen begyndte, at tippe over til AMKAL. Således kom de sort-gule hvepse på 11-7, og de lignede pludselig et hold på sejrskurs.

Og dog. For fnatic var ikke klar til at give op endnu. Med fire dask til hvepsereden, var opgøret igen helt lige, 11-11, inden de to afgørende runder. Og eftersom fnatic nu havde rystet hvepsereden, så grundigt, at de sort-gule kom flyvende ud i vildrede, så kunne de lige så godt også daske til hvepsene.

Fem hvepse nedlagt af to omgange, og så var sejren i hus for fnatic. Noget end ikke den mest hårdtstikkende AMKAL-spiller, ICY, kunne lave om på.

fnatic
13 - 11
AMKAL
Alle maps
fnatic K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Matúš 'MATYS' Šimko 16 - 14 +2 78.0 66.7% 1.14
Aurélien 'afro' Drapier 14 - 12 +2 74.6 70.8% 1.10
Sverige Freddy 'KRIMZ' Johansson 15 - 12 +3 80.5 66.7% 1.05
Can 'kyuubii' Ali 16 - 13 +3 67.5 75.0% 1.05
Alexandre 'bodyy' Pianaro 15 - 18 -3 66.8 75.0% 0.99
AMKAL K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Kaisar 'ICY' Faiznurov 20 - 13 +7 96.7 79.2% 1.49
Igor 'Forester' Bezotecheskiy 17 - 17 +0 88.6 70.8% 1.13
Aleksandr 'TRAVIS' Timkiv 12 - 16 -4 57.8 58.3% 0.81
Vladislav 'Krad' Kravchenko 14 - 15 -1 50.5 50.0% 0.81
Aleksei 'NickelBack' Trofimov 6 - 16 -10 40.0 62.5% 0.61

Med sejren, er fnatic nu som nævnt 2-1, og kan dermed i morgen spille sig et skridt nærmere tidligere tiders storhedstid. Omvendt skal hvepseboet hele sig selv inden i morgen, hvor sort-gule AMKAL, skal spille om at undgå eliminering.

Faktaboks

16 hold fra RMR A kæmper om pladser videre til majoren i København.

For at gå videre til majoren kræver det tre sejre i gruppespillet, mens man med tre nederlag er ude af løbet. Specielt er det dog for hold, der går 2-3, da disse går videre til Last Chance Qualifier, hvor der er yderligere én plads videre.

De første kampe spilles som Bo1, indtil man har enten to sejre eller to nederlag. Herfra bliver det Bo3-kampe.

Sådan har holdene klaret sig indtil videre

2-0:
FaZe
G2
Virtus.pro
NAVI

2-1:
Eternal Fire
KOI
fnatic

1-1:
BetBoom
Enterprise

1-2:
Falcons
9 Pandas
AMKAL

0-2:
3DMAX
NIP
Into the Breach
SAW

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.