s1mple har været kåret som verdens bedste spiller tre år.

s1mple afslører: Her regner han med at vende tilbage

Superstjernen regner med at vende tilbage efter majoren.

Siden oktober 2023 har s1mple taget plads på bænken hos NAVI, og nu har den ukrainske superstjerne afsløret, hvornår han regner med at gøre comeback.

Det fortæller s1mple i et interview med ESL.

I interviewet med ESL under IEM Katowice fortæller den bænkede NAVI-stjerne, at han regner med at komme tilbage på den anden side af majoren i København.

s1mple er nemlig allerede registreret som sjettemand på NAVI-mandskabet, hvorfor han ikke kan spille for andre hold under majoren. Det er derfor muligt, han kan stille op med NAVI, men det håber ukraineren ikke selv.

Jeg håber efter majoren (at være tilbage, red.). Til denne major (PGL Major Copenhagen, red.) er jeg sjettemand for NAVI, men jeg håber ikke, at noget sker med deres hold, for de har trænet meget hårdt efter min pause, og jeg ønsker, de gør det godt. Vi må se, hvad der sker efter majoren.

Majoren i København er lige om hjørnet. Inden længe spillerne holdene om en plads til majoren gennem RMR-turneringer i de forskellige regioner. Danmark har fire hold repræsenteret i form af Preasy, ECSTATIC, Heroic og Astralis.

#1(Med 5 svar)
11. februar 2024 kl. 22:35
DOMINA7HOR
Cloud9 venter på ham. Jeg er ikke i tvivl. I oktober 2022 forlængede han frem til 2025, så inden længe har han ikke mere end et år til halvandet tilbage af sin kontrakt med NAVI. Så er han en anelse mere tilgængelig, og de kan åbne forhandlinger.

Rygterne om Cloud9 startede allerede i efteråret, og jeg er ikke i tvivl om, at det bliver en realitet inden længe. Hvis ikke efter Majoren, så i sommerpausen.
#2(Med 0 svar)
12. februar 2024 kl. 11:07
Eath
Så længe han stopper med al sit brok.
#3(Med 3 svar)
12. februar 2024 kl. 12:31
bimse
Jeg ved sgu ikke helt. Jeg ser lidt w0nderful som jeg så Farlig i Astralis, man venter bare på, at stjernen vågner igen. Tror ikke, at cloud9 er klar til at betale prisen for ham. Kunne forestille mig, at NaVi forlanger mere end 10 millioner DKK.
#4(Med 2 svar)
12. februar 2024 kl. 12:43
DOMINA7HOR
Var det ikke fordi han snart kun har et år tilbage af sin kontrakt, så var jeg enig med dig. Men det faktum gør ham lidt mere tilgængelig, også for C9 på den økonomiske side.

Og her er det ikke bare en spiller de betaler for, men en institution og et brand i esporten. De ved godt han koster kassen. Det er betingelserne. Også hvis de ønsker at vinde titler.

Hvis de endvidere var villige til at betale kassen for m0NESY, kan jeg heller ikke se, hvorfor skulle de så ikke være klar til at betale hvad s1mple koster?
#5(Med 1 svar)
12. februar 2024 kl. 14:30
bimse
1 år er jo ufatteligt lang tid, og det kan da ikke fjerne alverden for salgsprisen, tænker jeg :) Jabbi og Stavn kostede stadig 14 millioner kroner, selvom de havde et HALVT år tilbage, nu ved jeg godt, at der også var intern splid her, men som du selv nævner mht. værdi og brand, så bringer s1mple det allerstørste, hvorfor jeg tror han er vanvittigt dyr.

Derudover har C9 langt større publikum og fans gennem deres league of legends hold. Så spørgsmålet er, om man vil punge så meget ud for s1mple.

Hvor er kilden på, at de overhovedet prøvede at hente m0nesy, og hvis den så eksisterer, hvori har du så et specifikt beløb fra? :) Jeg er ikke fan af at lave antagelser, som den du laver her.

Men hvis jeg skulle lave en antagelse, så tror jeg, at C9 har meget større interesse i at hente m0nesy. Brandet er kæmpe stort, name value det samme og så har han bare mange flere år i sig.
#6(Med 0 svar)
14. februar 2024 kl. 03:34
DOMINA7HOR
Når vi snakker kontrakter er 6-12 måneder bare ikke særlig lang tid. Og det gør ofte noget ved prisen. Derudover mener jeg også, at det er indenfor 6-12 måneder, at de er frie til at forhandle med andre hold, uden det er ildeset. Uanset hvad, så bliver han vanvittig dyr for dem, men tror alligevel der er stor forskel på prisen, i lyset af, om vi snakker et eller to år (den resterende tid tilbage af hans kontrakt).

s1mple er det største brand, den største institution i CS-verdenen. m0NESY er ikke på hans niveau endnu efter min mening. Det ville være en kæmpe signing for en i forvejen stor, stærk og etableret (ikke kun i CS, men i esports generelt) organisation som Cloud9. Det ville det også være at hente m0NESY, men bare stadig ikke på samme niveau, synes jeg.

Hvad m0NESY angår, så nævnte jeg ikke noget specifikt beløb. Jeg antog blot, baseret på rygterne, at de var villige til at betale kassen. For han ville koste kassen, hvis de skulle hente ham. Og interessen var/er der angiveligt.

Rygterne om m0NESY til Cloud9 startede i efteråret, hvor han også blev sat i forbindelse med Falcons. OverDrive nævnte det også i HLTV Confirmed, da de havde ham og KRL inde. Han nævnte dog blot, at C9 var meget interessede i m0NESY, uden at snakke om hvor konkret interessen var. Her i starten af året, er der så igen pustet liv i det rygte: bo3.gg/news/rumors-m0nesy-and-b1t-will-move-to-clo..

Lad os se hvor det ender. De skal i hvert fald have en ny AWP'er.

Det kan også være, at jeg og rygterne ender med at tage fejl. s1mple har selv lige været ude og udtale i et interview, at han ikke vil tørne ud for C9, så længe de er "russiske", med fire russere på holdet. Det tager jeg dog lidt med en gran salt.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.