
Medie: 00NATION forlader CS
00NATION kommer ikke længere til at være en spiller på esports-scenen.
Det skriver HLTV med anonyme kilder tæt på situationen.
Det betyder også at hele deres CS-division er blevet opsagt, hvilket inkluderer den danske IGL birdfromsky.
00NATION med hovedsæde i Norge skulle efter sigende have købt for 4.364.000 kroners aktier i en anden esports-organisation, britiske GUILD Esports, sidste år, hvorfor det også ville være problematisk for de to organisationer at stille op med hver deres hold i de samme turneringer fremover.
Det er ikke mere end en måned siden, at 00NATION hentede FASHR og VLDN til holdet. De to spillere nåede kun at spille fem maps på HLTV i deres tid hos organisationen. Det skal dog siges, at holdet har deltaget flittigt ved de åbne kvalifikationer i januar.
birdfromsky nåede at vinde Pinnacle Cup V og European Pro League Season 11 i sin tid med organisationen, men har derudover ikke levet op til forventninger til holdet, der også tæller JDC og syrsoN.
00NATION er:
- 
                          
 birdfromsky - 
                          
 JDC - 
                          
 syrsoN - 
                          
 FASHR - 
                          
 VLDN - 
                          
 pita (Coach) 



























