raalz og co. løb med et par sikre sejre i den åbne kvalifikation.

Banker BLEED: Danskere klar til BLAST-kvalifikation

Sprout har som de første skudt sig videre til den lukkede kvalifikation til BLAST.

Sprout skal spille med om en plads i BLAST Premier Spring Showdown.

Det dansk-dominerede hold gik nemlig hele vejen i den første åbne kvalifikation til turneringen RES Western European Masters: Spring 2024, som giver adgang til Showdown.

I den åbne kvalifikation løb de med en dominerende 13-2-sejr over kassads BLEED, der forgæves forsøgte at købe sig ind i BLAST. I Bo3-finalen stod Sprout overfor polske 9INE, som de nedlagde uden problemer med 13-1, 13-10.

Sprouts sidste kampe i den første åbne kvalifikation endte således:

Blod på tanden

De overbevisende sejre kom selv bag på raalz, der pointere, at det er rigtig godt for selvtilliden, efter de ikke lykkedes med at kvalificere sig til den europæiske RMR-turnering.

At vi slår 9INE og BLEED så overbevisende havde jeg absolut heller ikke regnet med. Dog føler jeg ikke, at BLEED har vist særlig gode takter og så har 9INE også haft svært ved at komme tilbage efter deres core smuttede til ENCE. Så ja, lidt overrasket og så alligevel ikke, da jeg føler vi bare ramte dagen i dag.

Det er rigtig godt for selvtilliden, at smadre hold som disse, og så kan vi forhåbentlig blive ved med at gøre samme figur i de kommende turneringer.

Er der så kommet blod på tanden, nu hvor i har vundet så sikkert?

Jeg vil sige, at der helt sikkert er kommet blod på tanden igen. Vi har været igennem lidt af en hård periode i og med, at vi ikke kom igennem de åbne kvals til majoren, så det føles rigtig godt at få lidt selvtillid igen.

Vi håber selvfølgelig, at vi kan være lige så varme i RES, som vi har været i den åbne kvalifikation, da det også er en god chance for at vise os på den store scene i form af BLAST. Vi tager lidt dagene som de kommer, og hvis vi bare kan blive ved med at spille, som vi har gjort i dag, vil det jo bare være super fedt.

raalz og kompagni er det første hold videre til RES Western European Masters, hvor i alt otte hold kæmper om en enkelt plads i BLAST Showdown. Det vides derfor endnu ikke hvem, de skal dyste mod om pladsen videre.

I Showdown-turneringen venter blandt andre Heroic, Falcons, Complexity og Cloud9, der også får selskab af taberen mellem G2 og Liquid.

Sprout består af:

  • Danmark raalz

  • Danmark Anlelele

  • Danmark sL1m3

  • cej0t

  • Sdaim
    --

  • Danmark BERRY (Coach)

#1(Med 1 svar)
28. januar 2024 kl. 01:25
sL1m3
Skal I altid trolle så meget med mit navn :(((
#2(Med 0 svar)
28. januar 2024 kl. 07:42
nylsnej
😆
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.