
Medier: Holdene skovlede tocifrede millionbeløb ind på Paris-stickers
Det er velkendt, at det er en god forretning at kvalificere sig til en major i Counter-Strike.
Både i form at præmiepenge, men mest af alt på grund af pengene fra stickers, som Valve uddeler til hold og spillere.
Eksempelvis kunne det hedengangne Copenhagen Flames i 2022 præsentere et regnskab, hvor de i den forbindelse oplyste, at penge fra majorstickers havde haft en stor indvirkning på omsætningen, dog uden at gå i detaljer.
Og meget tyder på, at også seneste major, majoren i Paris, var en særdeles lukrativ forretning. Ja, faktisk slog majoren alle rekorder, når det kommer til salget af de virtuelle klistermærker.
Kilder fortæller nemlig til HLTV og Dust2.br, at indtjeningen fra seneste major alene er over 110 millioner dollars, svarende til knap 750 millioner kroner.
I gennemsnit skal hvert hold have tjent godt 30 millioner kroner på stickers, men tallet varierer efter hver type stickerkapsel.
Salget af hver kapsel deles nemlig ud på de otte hold, der er i den, og eftersom nogle kapsler var mere populære end andre, er der forskellige beløb i spil.
Medierne har samlet tallene for de tre kapsler samt autografkapsel for henholdsvis Challengers, Contenders samt Legends. Vitalitys kapsel efter majorsejren er således ikke med i tallene.
Ifølge HLTV og Dust2.br var beløbene således for de tre kapsler:
Contenders ~ 244 mio. (67,9 mio.)
- 
                               ENCE ENCE
- 
                               MOUZ MOUZ
- 
                               FaZe FaZe
- 
                               Complexity Complexity
- 
                               Liquid Liquid
- 
                               Grayhound Grayhound
- 
                               Fluxo Fluxo
- 
                               TheMongolz TheMongolz
Legends ~ 190 mio. (54, 3 mio.)
- 
                               Heroic Heroic
- 
                               fnatic fnatic
- 
                               Vitality Vitality
- 
                               Into the Breach Into the Breach
- 
                               9INE 9INE
- 
                               Bad News Eagles Bad News Eagles
- 
                               FURIA FURIA
- 
                               NAVI NAVI
Challengers ~ 141 mio. (54,3 mio.)
- 
                           G2 G2
- 
                           GamerLegion GamerLegion
- 
                           OG OG
- 
                           NIP NIP
- 
                           Apeks Apeks
- 
                           Monte Monte
- 
                           paiN paiN
- 
                           FORZE FORZE
Tallene er i danske kroner, og tallet i parentes er beløbene for autografkapsler, der deles ud mellem de 40 spillere.

























