Medie: Fodboldstjerner træder ind i CS2
Lionel Messi, Sergio Agüero, Casemiro og mange andre kendte fodbold- og sportsstjerner har investeret i esportsorganisationer.
Nu bliver CS2-scenen endnu et hold rigere, da Rebels Gaming, som er ejet af tidligere og nuværende Manchester United-stjerner, har hentet PALOMA-mandskabet.
Det skriver Sheep Esports.
Det er ikke ligefrem det største hold, som Rebels Gaming skriver under med, da det polske PALOMA-mandskab i øjeblikket ligger rangeret som nummer 95 i verden og blot har peeket som nummer 57.
Når IEM Katowice løber af stablen i slutningen af januar, skal mandskabet trods alt i aktion på hjemmebanen, da mandskabet kvalificerede sig gennem den nationale kvalifikation i Polen.
Rebels Gaming er ejet af store profiler som David De Gea, Juan Mata og Bruno Fernandes. Organisationen har allerede et League of Legends-hold.
Holder rygtet stik, vil Rebels Gaming bestå af:
-
olimp
-
sNx
-
Flayy
-
kisserek
-
casey
Rebels Gaming har allerede annonceret på X, at de inden længe vil præsentere et CS2-mandskab.