PGL Major Antwerp 2022.

Officielt: Majoren kommer til Kina

Hvis du ikke har fået nok af Counter-Strike på den anden side af jorden, så kan du glæde dig til 2024, hvor Kina har fået æren af at afholde en major.

Det er bekræftet via PGLs livestream efter semifinalen mellem FaZe og ENCE, at den anden major i 2024 bliver afholdt i Kina. Det er første gang, at et major-trofæ skal løftes på asiatisk jord.

I øjeblikket afholdes CS Asia Championships 2023 i Shanghai, og byen får til næste år endnu engang fornøjelsen af at byde de helt store stjerner i CS velkommen.

Datoen for majoren er endnu ikke bekræftet. Den 22. juli kunne HLTV og Dust2.br erfare, at PGL i samarbejde med Perfect World planlagde en major i slutningen af 2024, som skulle afholdes i Kina.

Første major i 2024 bliver afholdt i København, som også bliver den første af sin slags i CS2. I CS:GO blev der afholdt 19 majors fra 2013 til 2023, hvor Vitality løftede det sidste major-trofæ i CS:GO.

Faktaboks

Majors i CS:GO

  • Sverige Jönkping, Sverige - DreamHack Winter 2013: Sverige fnatic

  • Katowice, Polen - ESL Major Series One Katowice 2014: Virtus.pro

  • Köln, Tyskland - ESL One: Cologne 2014: Sverige NIP

  • Sverige Jönkping, Sverige - DreamHack Winter 2014: LDLC

  • Katowice, Polen - ESL One: Katowice 2015: Sverige fnatic

  • Köln, Tyskland - ESL One: Cologne 2015: Sverige fnatic

  • Cluj-Napoca, Rumænien - DreamHack Open Cluj⁠-⁠Napoca 2015: Envy

  • USA Columbus, USA - MLG Major Championship: Columbus 2016: Brasilien Luminosity Gaming

  • Köln, Tyskland - ESL One: Cologne 2016: Brasilien SK

  • USA Atlanta, USA - ELEAGUE Major: Atlanta 2017: Danmark Astralis

  • Krakow, Polen - PGL Major Kraków 2017: Gambit

  • USA Boston, USA - ELEAGUE Major: Boston 2018: USA Cloud9

  • London, England - FACEIT Major: London 2018: Danmark Astralis

  • Katowice, Polen - Intel Extreme Masters XIII - Katowice Major 2019: Danmark Astralis

  • Berlin, Tyskland - StarLadder Berlin Major 2019: Danmark Astralis

  • Sverige Stockholm, Sverige - PGL Major Stockholm 2021: NAVI

  • Antwerpen, Belgien - PGL Major Antwerp 2022: FaZe

  • Brasilien Rio de Janeiro, Brasilien - Intel Extreme Masters Rio Major 2022: Outsiders

  • Paris, Frankrig - BLAST.tv Paris Major 2023: Vitality

Majors i CS2

  • Danmark København, Danmark - PGL CS2 Major Copenhagen 2024: Vinder findes i marts 2024

#1(Med 0 svar)
12. november 2023 kl. 14:11
mad0
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Fedt!
#2(Med 0 svar)
12. november 2023 kl. 14:29
Djoerup13
Øv
#3(Med 2 svar)
12. november 2023 kl. 15:07
FritZe
Hvis tidszonen alligevel skal være fucked for størstedelen af spillerbasen, hvorfor så ikke bare give den til Australien, som har vist sit værd gang på gang på gang??
#4(Med 1 svar)
12. november 2023 kl. 15:22
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
Fordi Kina er et langt større kommercielt marked. Skal også tages med i ligningen at der har været arbejdet på en kinesisk major siden før corona og så har det været umuligt at holde den før nu. Dermed ikke sagt at en australsk major ikke ville være klasse også.
#7(Med 0 svar)
16. november 2023 kl. 03:22
DOMINA7HOR
Blev der ikke også arbejdet på en Major i Singapore? Synes jeg i højere grad der var snak om. De fik så en Major i Dota sidenhen.
#5(Med 0 svar)
12. november 2023 kl. 18:35
_Jeppe_
fedt for Kina, surt for resten af scenen
#6(Med 0 svar)
13. november 2023 kl. 19:46
Unlucky-Luke
total nederen for alle os andre.... gider sku ikke sidde og se kampe kl. 05 om morgenen. ;(
#8(Med 0 svar)
16. november 2023 kl. 03:25
DOMINA7HOR
Også på tide. Håber Australien får deres Major på et eller andet tidspunkt, men det er pisse vigtigt, at få Asien, og især Kina, med på vognen igen.

Nu mangler der så også bare en NA Major. USA og Kina er to vigtige markeder, og det er vigtigt, at få gang i dem igen i CS-regi. En Major kan om noget hjælpe på dette.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.