Topa og resten af det ukrainske hold skulle møde Serbien på fredag.

Trækker sig under turnering: Fordømmer beslutning om "terrorland"

En dag før kvartfinalen mod Serbien har Ukraine trukket sig fra IESF vedrørende genindtræden af medlemmer fra et "terrorland".

Nede i Rumænien er slutspillet til IESF i fuld gang, men nu har det ukrainske esportsforbund trukket Ukraine ud af turneringen.

Det skriver IKLA, som er en ukrainsk organisation, onsdag aften på X.

Ukraines esportsforbund har truffet beslutningen, eftersom IESF har tilladt medlemmer fra "et terrorland" at deltage i fremtidige turneringer.

"Terrorland" er en direkte reference til Rusland, der begyndte invasionen af Ukraine for mere end et års tid siden, og som stadig er i krig med Ukraine.

På grund af den skændige beslutning fra IESF vedrørende genindtræden af medlemmer fra et terrorland i fremtidige turneringer, nægter det ukrainske esportsforbund at fortsætte deltagelsen af vores nationale hold i LAN-turneringen i Rumænien. Vi fordømmer den skadelige politik fra International Esports Federation, skriver IKLA på X og tilføjer:

At tolerere terrorister = blive en terrorist
At omfavne Rusland = forlade den demokratiske verden
At hejse det russiske flag = støtte folkemordet på det ukrainske folk

James Banks kritiserer beslutningen

Det er dog ikke alle, som er enige i det ukrainske esportsforbunds beslutning om at trække holdet fra turneringen.

James Banks, som er en kendt CS:GO-vært fra nogle af de allerstørste CS:GO-turneringer, er uforstående overfor beslutningen.

Det fortæller han til Players.com.

Af flere grunde er værten ikke enig i og uforstående overfor beslutningen, da han i stedet havde ønsket, at det ukrainske hold fik chancen for at vise det ukrainske flag og derefte boykotte IESF.

Det er ekstremt skuffende fra Ukraines forbundsside, at de ikke vil tillade vores spillere at fuldføre turneringen, hvor der ikke er russiske spillere til stede. De havde en stor chance for at vinde og vise styrken hos ukrainske spillere på verdensscenen. At boykotte nu giver mindre synlighed for Ukraine end at lade dem konkurrere og boycotte efter. Denne beslutning giver ingen mening.

Jeg bor i Ukraine, jeg har familie i Ukraine, og denne krig, der blev startet af Rusland, er en terrorhandling. Det ved vi alle sammen. Enhver chance, vi har for at vise det positive ved Ukraine og vores folk, er så vigtig, og disse spillere er blevet frataget den mulighed. Hvis det var spillerne, der sagde, at de ikke ønskede at konkurrere, så fint, men forbundet vælger dette, og det er grunden til, at sådanne forbund ikke burde eksistere.

Lad dem spille og kæmpe for Ukraine, og derefter efter boykot og samarbejd med andre ligesindede mennesker for at opnå en beslutning lignende Olympiaden.

Ukraines esportsforbund... hør mine ord: At vise den dedikation, dygtighed og engagement hos det ukrainske folk under krigen er inspirerende og motiverende for folkene i Ukraine. Lad ikke det blive taget væk, lad ikke håbet blive dræbt, lad ikke succesen blive dræbt, vis verden på den bedst mulige måde, hvad Ukraine kan gøre på verdensscenen. Derefter, på den bedst mulige måde for Ukraine med støtte fra nationer, der støtter Ukraine, boykot og kæmp tilbage.

Dust2.dk har taget kontakt til IESF om en kommentar på situationen, men forbundet er endnu ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

#1(Med 0 svar)
30. august 2023 kl. 19:52
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Hvordan kan det nogensinde blive spillernes skyld 🤦
#2(Med 3 svar)
30. august 2023 kl. 20:39
Intruder_DK
Valve burde bare helt katagorisk udelukke alle fra Rusland, ingen Russere skal kunne logge på en CS server noget sted i verden!!… ligesom det er gjort med Rusland i feks. Fodbold!!
#3(Med 1 svar)
30. august 2023 kl. 21:34
MeRo
Jeg ved ikke noget om fodbold, men jeg går fra det er ment som en joke?
#4(Med 0 svar)
30. august 2023 kl. 23:00
panzerlas
Det er jeg bange for det ikke er!
#5(Med 0 svar)
31. august 2023 kl. 09:31
diOnysos
Støttet Dust2.dk med 9 julekugler i 2019
+1 på den.
#6(Med 0 svar)
31. august 2023 kl. 14:00
Bedstefar
Enig med Banks.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.