
Ny AWP'er på Kronjyllands Main
For to dage siden skrev Kronjyllands Esport på X, at de havde valgt at stoppe samarbejdet med deres AWP-spiller MardeN.
Den tomme plads på holdet er dog blevet besat siden, da organisationen i eftermiddags offentliggjorde, at fa1th, der har en fortid i Falcons Esport, fremover skal svinge den store grønne for holdet.
I sidste sæson af POWER Ligaen spillede holdet i 2. division B, som de vandt komfortabelt med hele ni point ned til andenpladsen, Esport Harte Forza, hvorfor holdet sikrede sig oprykning til 1. division.
Med tilføjelsen af fa1th er startfemmeren på plads, men alligevel mangler puslespillet en sidste brik. Det fremgår nemlig i opslaget med offentliggørelsen af fa1th, at holdet mangler en coach.
Kronjyllands Main består nu af:
-
fa1th -
JHook -
Avou -
Jiace -
emili0





















