PGL Major 2024 bliver afholdt i Royal Arena.

Anden bølge af billetsalget til majoren kommer i september

I september kan du igen få fingre i majorbilletter.

Den 5. september handler det om at sidde klar ved computeren, da PGL sætter anden bølge af majorbilletterne til København-majoren i 2024 til salg.

Det skriver turneringsarrangøren på X tirsdag.

Første bølge blev sat til salg tilbage i slutningen af juni, hvor billetterne til de to sidste dage hurtigt blev udsolgt, hvorfor det lige nu kun er billetter til torsdag og fredag, som stadig er mulige at få fingre i.

Til første runde af billetsalget var det kun endagsbilletter, der blev sat til salg, hvorfor man ikke kunne købe billetter til alle fire dage.

De billigste endagsbilletter startede fra 380 kroner, mens de dyreste blev sat til salg for 490 kroner.

Billetterne sættes til salg på Ticketmaster og kan købes her.

PGL Majoren i København spilles fra den 17. til 31. marts, men det er kun de sidste fire dage, som er åben for publikum, når de sidste otte hold skal koges ned til vinderholdet, som løfter det første major-trofæ i CS 2.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.