
maNkz og co. rykker tættere på Sydney
Det er ikke engang en måned siden, at maNkz byttede tilværelsen som IGL hos ECSTATIC ud med et udlandseventyr, da han skiftede til amerikanske M80, og nu kan turen gå endnu længere væk end blot USA.
Således har danskeren og M80 nemlig sikret en plads i den lukkede kvalifikation til IEM Sydney, efter de natten til fredag slog Evil Geniuses i den afgørende kamp i den åbne kvalifikation.
Dermed kan det blive til anden tur 'down under' i år for maNkz, der med ECSTATIC spillede ESL Challenger Melbourne tilbage i april.
På vejen mod den lukkede kvalifikation gjorde M80 det af med Bad News Bears, Rocket og Detonate, inden de i den afgørende kamp mod Evil Geniuses tog sejren 2-1. Her var det særligt riffelstjernen malbsMd, som funklede.
For Evil Geniuses vedkommende har de en chance mere, når den anden åbne kvalifikation til IEM Sydney skydes i gang fredag. Her er der ligeledes en plads i den lukkede kvalifikation på højkant.
Holdlisten til den lukkede kvalifikation er:
-
Complexity
-
Nouns
-
M80
-
TBA