
HooXi om to store titler: "Det er kun sådan noget, legender har gjort"
Dust2.dk i Köln
Søndag aften kunne HooXi skrive endnu et trofæ på CV'et, da han og G2 vandt IEM Cologne for næsen af ENCE inde i den legendariske Lanxess Arena.
Og det føles "fuldstændig sindssygt", fortæller HooXi til Dust2.dk efter kampen.
Det er fuldstændig sindssygt. Det var der nok ikke mange, der havde regnet med efter at have set os til BLAST, og hvordan det er gået det seneste stykke tid, så det er bare pissefedt.
Efter at have vundet titlen søndag, har HooXi nu både vundet IEM Cologne- og Katowice, og det har HooXi svært ved at beskrive, hvordan det føles.
Det er kun sådan noget, legender har gjort, så det er fuldstændig vanvittigt. Det er vanvid, og det er bare svært at sætte ord på, hvordan det egentligt føles, og hvor surrealistisk det er.
Ikke nok med at HooXi har skrevet historie ved at vinde to IEM-titler, så vandt han muligvis også den sidste store CS:GO-turnering.
Det er fedt at skrive historie, der er der ikke tvivl om. Det er én, man kan fortælle om 20 år igen, så det er super fedt.
Beviste at G2 tog den rigtige beslutning
Under spillerpuasen florerede der en masse rygter om, hvorvdt HooXi havde en fremtid på G2-holdkortet.
Efter sejren kan man ånde lidt mere roligt op, og så fortæller HooXi også bare, hvor fedt det er at bevise, at det var den rigtige beslutning at beholde ham på holdet.
Nu føler man sig lidt mere sikker igen. Også bare, at man kan bevise, at det var den rigtige beslutning at beholde mig på holdkortet, så det er super fedt.