
ENCE OG SNAPPI ER I FINALEN
Efter en sejr over Vitality er Snappi det første hold, som har sikret sig en plads i finalen ved dette års udgave af IEM Cologne.
Det står klart, efter ENCE løb med en 2-1-sejr over Vitality i dagens første semifinale.
ENCE startede ellers opgøret på Vitalitys map, Mirage, hvor holdene igennem hele kampen fulgtes ad, indtil ENCE træk det længste strå i allersidste runde.
Især i anden halvleg blev en stor del af kampen afgjort på marginalerne.
Vitality blev derfor tvunget til at svare igen på Nuke, som er et af ENCEs allerbedste maps, da Snappi og kompagni har en ubesejret stime på mappet de sidste tre måneder.
apEX og kompagni er også ubesejret på mappet, men de har trods alt ikke spillet nær så mange kampe, som ENCE-mandskabet har det seneste stykke tid.
Vitality-mandskabet kom super fra start ved at hive 11 runder med sig over på T-siden, hvorefter alt faldt fra hinanden - næsten.
ENCE formåede at kæmpe sig tilbage i kampen, inden Vitality endelig besluttede sig for at lukke mappet i den 30. og sidste runde og dermed sikre et tredje map.
Det hele skulle derfor afgøres på Vertigo, hvor SunPayus fortsatte sin voldsomme form fra Nuke, da spanieren spillede en stor rolle i at sikre ENCE ti T-runder.
Herefter gik der ikke længe, inden ENCE løb med mappet.
Med sejren er ENCE dermed videre til finalen ved IEM Cologne, og holdets modstander skal findes senere i aften, når G2 og Astralis kæmper om den anden finaleplads.

































