
Snappi forklarer, hvorfor danske IGL's er så eftertragtede
Dust2.dk i Köln
Snappi er i semifinalen ved IEM Cologne 2023.
Den danske kaptajn har ikke prøvet at stå på scenen i Lanxess Arena før, men det er faktisk ikke noget, som gør nogen forskel for Snappi, i forhold til hvor meget det byder for ham.
Ikke mere end andre arenaer. For mig kommer motivationen ikke af at spille i forskellige arenaer. Jeg er faktisk lidt ligeglad med, om jeg sidder i Dallas eller Antwerp.
Selvfølgelig er det fedt at spille foran et publikum, men så længe det ikke er i Danmark, så giver det ikke noget ekstra for mig. Jeg har selvfølgelig ikke prøvet Lanxess Arena før, så det bliver selvfølgelig meget sjovt.
Der er forskellige meninger om, om det kan være en fordel at skulle starte slutspillet i kvartfinalen. Den springer Snappi over, da han vandt gruppe A over Heroic.
Jeg vil sige, at der er en fordel i at starte i kvartfinalen i og med, at når du kommer ind i semifinalen, har du allerede siddet på setuppet. Du er måske lidt mere vant til det, men samtidig er ulempen jo også, at du kan ryge ud i kvartfinalen, siger Snappi med et smil på læben.
Så man kan sige, at vi er glade for at være i semifinalen, men der er måske en lille bitte fordel til det hold, der vinder i kvartfinalen i forhold til at komme ind i en semifinale.
Snappi fortæller, at det ikke gør nogen forskel for ham, om det er Cloud9 eller Vitality, som vinder den ene kvartfinale og dermed møder ENCE, men holdets nyeste tilføjelse, israeleren NertZ, håber på en Vitality-sejr, så han kan møde sine landsmænd Spinx og flameZ.
Danske IGL's i høj kurs
Fire ud af de seks hold i slutspillet har en dansk in-game leader, og Vitality har en dansk coach.
Vi spurgte Snappi, hvad grunden til, at vi gør os så godt på netop det punkt i forhold til andre nationer.
Jeg tror generelt her i Danmark, der har teamplay og det at spille CS som et hold altid været et stort aspekt, mens det i udlandet måske har været mere individualistisk.
Det, kombineret med at vi har haft mange in-game leaders i Danmark, også helt tilbage i 1.6 hvor vi havde wazorN, ArcadioN, ave, BERRY og KK. Der var mange forskellige in-game leaders tilbage allerede i 1.6-tiden, sikkert også i Source.Så generelt tror jeg bare, at der har været mange at lære fra i løbet af årene, og det er så bare blevet bedre og bedre. Nu når alle holdene er gået internationalt, så virker det til, at det er godt at have en dansk in game leader.
ENCE spiller den første semifinale i Lanxess Arena på lørdag kl. 15:30 mod enten Vitality eller Cloud9.