
"Før i tiden ville jeg selvfølgelig gerne til Astralis"
Dust2.dk i Köln
ENCE er videre til slutspillet - i hvert fald kvartfinalen.
Det stod allerede klart søndag aften, efter Snappi og resten af ENCE besejrede fnatic med 2-0, hvorfor holdet er videre til upperbracket-finalen.
Snappi og ENCE var en af de hold, som virkelig sluttede den forgangne sæson af med manér, og det føles derfor også dejligt at tage formen med ind i den nye sæson.
Det føles godt at komme tilbage fra pausen. Vi gik til pause med momentum, og det er dejligt at komme tilbage og vise, at vi stadig har et højt niveau. Jeg føler, at vi har lidt ting, vi skal have kigget på. Nu er vi i slutspillet, så nu har vi god tid til at fikse nogle af de huller, som vi har opdaget.
Tirsdag spiller ENCE om en direkte plads i semifinalen, men skulle det ikke blive en realitet, er kvartfinalen som minimum sikret.
Snappi ønsker dog ikke at komme med en forudsigelse på, om det bliver gentagelse af IEM Dallas, som han vandt med holdet inden sæsonslutningen.
Jeg har ikke lyst til at komme med en prediction. Vi tager en kamp ad gangen, og det er altid vores måde at gøre det på. Der er ikke nogen grund til at fokusere længere frem. Vi stoler på processen, og så er det en kamp ad gangen, og så er det vigtigste for os, at vi ikke taber til os selv.
Ville gerne til Astralis
Det har længe set mørkt ud i Astralis-lejren, og det er endelig begyndt at se lidt lysere ud, siden device vendte tilbage, og Kasper Straube trådte til.
Snappi er ikke fremmet i Astralis-organisationen, da han tidligere har ageret stand-in for den danske esportmastodont.
Dust2.dk spurgte derfor indtil, om det nogensinde har været på tale, om han skulle prøve at genopbygge Astralis - men det er ikke tilfældet.
Den den danske ingame leader lægger dog ikke skjul på, at det var noget, han gerne ville have gjort tidligere i sin karriere - nu er ENCE hjemmet, og her er han superglad for at være.
Nej, det har jeg i hvert fald aldrig hørt noget om, konstaterer Snappi.
Har du heller ikke haft interesse for at komme tilbage til den danske scene, måske Astralis eller noget lignende?
Før i tiden ville jeg selvfølgelig gerne til Astralis, men nu er det umiddelbart et nej. Jeg har det rigtig godt i ENCE. Man skal aldrig sige aldrig, udtaler Snappi og fortsætter:
Nu har de fået Kasper Straube som sportsdirektør, og jeg synes genrelt, at han er en dygtig mand. De har fået device, så man skal aldrig sige aldrig. Men jeg er glad i ENCE, og lige nu har jeg et hold, der stoler på mig, og jeg har et hold, hvor jeg er glad. Og det er også supervigtigt for mig.