Pimp ser rigtig meget Counter-Strike, så han må vide, hvad han snakker om.

De fedeste og mest kedelige hold med Pimp

Vi spurgte Pimp, hvem han bedst kan lide at se spille - og hvem han helst vil undgå.

Dust2.dk i Köln

Når man hyres til alle de største CS:GO-events som ekspert, så ser man rigtig meget Counter-Strike.

Det gælder for Pimp, der er at finde foran skærmen for både TV 2, ESL og BLAST.

Og selvom det må være fedt at blive betalt for at se CS, så kommer det også an på holdene på serveren. Vi spurgte Pimp, hvem han bedst kan lide at se spille, og hvem der ikke er meget ved.

Det fedeste hold at se spille, det er nok Heroic. Det har det være længe, faktisk. Dem og Vitality, synes jeg spiller noget fedt CS.

Heroic fordi de er så proaktive, de spiller med en god energi. De har det med at udspille modstanderen og tage folk med bukserne nede, og det synes jeg er fedt. De er et af de få hold, der kan gøre det.

Vitality er af nogle lidt andre grunde. ZywOo er en fantastisk fed spiller at følge. Jeg synes Magisk er der kommet godt gang i, og generelt spiller Vitality også noget fedt Counter-Strike. Jeg havde det på samme måde med G2, men jeg er ved at være lidt træt af, at de er stagneret, og det virker lidt som om, det handler for meget om individualisterne.

I den anden ende af spektret ligger et hold, som mange måske nikker anerkendende til, men Pimp har været heldig og undgå dem i et godt stykke tid.

Vi ser ikke så meget til Virtus.pro mere, heldigvis. Så det er meget rart. Dem har vi undgået nogle turneringer i streg nu. De plejede at være hadeholdet. Det ville tage en 6-7 timer at spille en Bo3 med dem på serveren.

Ellers ved jeg ikke, hvem der er kedelige at se spille. Jeg har det lidt ambivalent med BIG. De er også et hold, der gerne vil forberede sig og et hold der gerne vil spille meget monotont og sætte teamplay op. Der sker ikke så meget, og det er sgu lidt kedeligt.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.