niko blev vejet og fundet for let.

Derfor valgte OG niko fra

Det blev ikke til mere end et par måneder tilbage hos OG for niko.

Dust2.dk i Köln

Fire måneder var ruggah og niko genforenet hos OG.

Så gik det dog ikke længere, da den danske riffelspiller og nye IGL var fortid, da organisationen i stedet valgte at fokusere på at holde på nexa.

Da Dust2.dk fangede OGs coach, ruggah, efter kampen, fortalte han dog, at det ikke skyldtes nikos niveau som IGL, at OG ikke beholdte ham.

niko var først og fremmest ikke på kontrakt, og vi sad og tænkte på, hvad vi ville gøre med ingame leader-rollen. niko klarede det rigtig, rigtig godt for os, men vi kendte også godt niko på forhånd, og vi vidste, hvad hans styrke og svagheder var.

Da vi skulle sidde og kigge på, hvad var det for en profil, vi ville bygge for holdet fremadrettet, vægtede vi nogle andre ting højere. Men ja, jeg synes, han gjorde det skide godt for os, og jeg synes, det er lidt synd, at han ikke fortsætter som IGL. Det siger rygterne i hvert fald, så jeg håber da, at han tager det op igen en eller anden dag.

Kan blive verdens bedste

Da OG samlede deres nye hold, rynkede flere nok på brynene, da det på papiret nok ikke er et hold, der kommer til at vinde de store mesterskaber.

For nu er målet da heller ikke at vinde de store turneringer, da ruggah i stedet har fokus rettet mod Valves major i København i 2024.

Vi går altid efter at vinde, men vores hovedpunkt lige nu er at kvalificere sig til næste års major. Det er altid stort for organisationen, i og med at vi også har vundet tier 1-turneringer i Dota. Valve og OG har altid hørt sammen. Det er vores hovedfokus, og det er også derfor, at vi har valgt de spillere, vi har nu.

På trods af at målet ikke er at vinde trofæer her og nu, så har særligt én OG-spiller potentialet til det, fortæller den danske coach.

Én spiller, som virkelig har imponeret, også lidt i den her kamp, det er regali. Hvor højt tror du, at hans potentiale er? Tror du, at han kan blive en af verdens bedste?

Det er altid nemt at stå her og sige, før de for alvor har fået fat i tier 1. Jeg synes helt sikkert, at potentialet er der. Hans skillsealing er ekstremt højt. Han skal lige have fodfæste og prøve at spille lidt mod tier 1-holdene. Det er en lidt anden spilstil, end man har været vant til ned fra tier 2. Så jeg tror, at om tre måneder, så tror jeg, at vi har et rigtig godt blik på, om han kommer helt op og skyder omkring stjernerne, eller om han også bare bliver en rigtig god spiller. Det kan også være nok nogle gange.

OG fortsætter i Cologne torsdag, hvor de møder Complexity i lowerbracket.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.