npl har både en fortid på NAVI Junior og NAVIs førstehold.

Kasseret NAVI-talent finder nyt hold

npl skulle ikke lede længe efter et nyt sted at tørne ud.

Det bliver ukrainske B8, som fremover får glæde af den tidligere NAVI-spiller npl.

Det står klart, efter holdet søndag har præsenteret den 17-årige ukrainer på Twitter.

npl blev vejet og fundet for let i NAVI, hvor han trods syv måneder med s1mple og co. aldrig for alvor slog sit navn fast. Der var derfor ikke plads til ham forud for den nye sæson, hvor Aleksib, iM og jL blev hentet ind.

Det 17-årige talent kommer til at overtage kAlash' spot på holdkortet, som blev fortid på holdet den 5. juli, da begge parter valgte at stoppe samarbejdet.

B8 har gennem det seneste lange stykke tid huseret lige udenfor verdensranglistens top 30 og har været til RMR-turneringerne ved de to seneste majors. Ved RMR-turneringen forud for BLAST-majoren tog de blandt andet fusen på de forsvarende mestre fra Virtus.pro.

Det sidste stykke ad vejen for at nå majoren er de dog aldrig kommet, hvorfor tilgangen af npl måske kan vise sig at være sidste brik i puslespillet.

B8 består af:

  • npl

  • r1nkle

  • cptkurtka023⁠

  • amster⁠

  • OWNER

  • maddened⁠ (Coach)

#1(Med 0 svar)
10. juli 2023 kl. 15:53
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
B8'ed by NAVI 😅

Tænker det er godt for ham, lige at skridt tilbage, og finde sig selv igen. Talentet er der, og et tier1 er vel ikke udelukket hvis han gør det godt.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.