
BLAST præsenterer tocifret millionunderskud
På trods af en voldsom stigning på virksomhedens omsætning, så har danskejet BLAST oplevet et stort, tocifret millionunderskud i årsrapporten for 2022.
Den danske turneringsarrangør har nemlig præsenteret et stort underskud på knap 78,1 mio. kr., hvilket er cirka 8,1 mio. kr. mindre end sidste års regnskab.
Det fremgår af BLASTs årsrapport for 2022.
Mest nævneværdigt har omsætningen fra 2021 til 2022 oplevet en voldsom stigning på 123,0 mio. kr., hvilket er mere end en fordobling fra forrige år.
I årsrapporten fremgår det, at den stigende omsætning forklares gennem vækst i kommerciel omsætning og den treårige byaftale med Abu Dhabi, mens sponsorater og medierettigheder "fortsatte med at være nøglebidragydere af indtægter".
På trods af den store stigning på omsætningen for 2022, som var på 214,5 mio. kr., har turneringsarrangøren oplevet et stort millionunderskud på 78,1 mio. kr.. Af de 214,5 mio. kr. er knap 200 mio. kr. blevet brugt på salgsomkostninger.