Søger du hold til næste sæson?

Hvis du er på jagt efter et nyt hold til sæson 24 af POWER Ligaen, kan du indtaste dine oplysninger her og blive inkluderet i en samlet artikel.

Sommerferien er stadig over os, og de fleste hold og spillere er endnu ikke begyndt at tænke vildt meget over næste sæson i POWER Ligaen, men det begynder de formentlig på i løbet af de næste par uger.

Derfor har vi sat os for at indsamle oplysninger om alle de spillere, som gerne vil have et hold til den kommende sæson.

Eksisterende hold og organisationer kan bruge listen til at finde spillere, som passer til dem, mens spillere også selv kan gå sammen og skabe et nyt hold.

Vi har lavet en formular, hvor du skal udfylde nick, alder, region, rolle, elo og forventede antal spilledage med holdet om ugen.

Næste sæson af POWER Ligaen starter i midten af september, og vi åbner for ansøgninger den 14. august, så det er nok meget godt at have holdet på plads allerede der. Læs mere om datoer for sæsonen herunder, og husk de faste spilledage er mandag, tirsdag og onsdag.

Du skal have udfyldt formularen senest søndag den 16. juli, hvorefter vi laver en komplet liste og udgiver her på siden.

UDFYLD FORMULAREN HER

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.