
FalleN forlader Imperial
Den brasilianske ingame leader FalleN er fortid i Imperial, hvorfor vejen nu er lagt for et skifte til FURIA, som har været rygtet i flere uger.
Det kommer derfor heller ikke som den største overraskelse, at FalleN ikke er Imperial-spiller mere, og selvom FURIA endnu ikke har offentliggjort noget, forventes FalleN snart at blive præsenteret i FURIA-trøjen.
FURIA mangler lige nu to spillere på holdkortet, da saffee og drop skiftede til MIBR i slutningen af juni, og det er en af disse to pladser, som FalleN formentlig overtager.
FalleNs exit fra Imperial sender holdet ned på fire spillere, og Imperial skal derfor også ud og være aktive på transfermarkedet, inden sæsonen begynder igen om få dage.
Imperial består nu af:
-
boltz -
chelo -
VINI -
JOTA -
zakk (Coach)


















