
Afviste flere tophold inden Astralis
Bubzkji takkede nej til tre til fire tophold, inden han skrev under med Astralis.
Det afslører hovedpersonen tirsdag eftermiddag.
På Twitter svarede Bubzkji på et opslag fra Pimp med formålet at svare med Counter-Strike facts, som lyder falske, men faktisk er rigtige.
Efter at være blevet placeret på transferlisten i MAD Lions sagde jeg nej til tilbud 3-4 andre relevante tophold, som faktisk tilbød tæt på 3/4x min løn.
Jeg sagde nej for at forfølge min drøm om at spille for DK's bedste hold, fordi jeg ikke vidste, om jeg ville få chancen igen. Det var faktisk mit værst betalte tilbud, skriver Bubzkji i sit opslag.
Som bekendt blev Bubzkji aldrig den store succes i Astralis, som begge parter havde håbet på, men derfor fortryder han ikke valget.
Det skriver han i en kommentar til opslaget.
Bare så I ved det: Jeg fortryder ikke at slutte mig til Astralis. Jeg vidste, at det ville være svært at få en plads på holdet. Desværre spillede jeg ikke godt nok, hvilket jeg forstår fuldt ud.
Det er ikke et forsøg på at spille offerkortet, det er bare et tilfældigt fact. Det er længe siden, og jeg mødte nogle fantastiske mennesker, slutter Bubzkji af.
Mens det ikke blev til en succes hos Astralis, har Bubzkji i stedet haft succes på TV, hvor han regelmæssigt er i studiet hos TV2 for at kommentere Counter-Strike.
























