
Ny bølge af beta-invitationer
Valve har udsendt deres første opdatering af CS2 siden tilføjelsen Mirage blev tilføjet til betaen.
Blandt listen af ændringer og fixes er den frustrerende og spilafgørende bug, hvor bomben forsvandt ud af spillet, hvis spilleren, der bar den, disconnectede.
Men den største nyhed er nok, at Valve officielt har igangsat bølge nummer to af invitationer til Counter-Strike 2-betaen.
Der kan derfor meget vel ligge en invitation klar i hovedmenuen, når du åbner CS:GO i løbet af de næste par dage.
Valve har løbende tilføjet spillere til betaen siden den blev offentliggjort, men dette er første gang, at spiludvikleren selv melder ud, at en invitations-bølge er igangsat.
Der er også kommet en enkelt ændring til CS:GO. Her er der blevet pillet ved måden man optjener skin-cases på. Du vil ikke længere modtage cases efter en vis tid i spillet, men være garanteret en case, den første gang du opnår en ny XP-Rank hver uge.
Det betyder, vi forhåbentlig kommer til at se færre spillere stå og dreje rundt i casual spilformater.
Den komplette liste af opdateringer kan ses her.


















