
Vanvittigt overtidsopgør i Dallas
Efter i alt 89 runder lykkedes det langt om længe Liquid at vinde kampen mod australske Grayhound ved IEM Dallas, hvor de stødte sammen i gruppens lowerbracket.
Det var altså knald-eller-fald, og INS' tropper gav amerikanerne kamp til stregen. Seriens første map, Inferno, måtte ud i to gange overtid, hvor Liquid i sidste ende tog sejren.
Det så ligeledes ganske tæt ud på Mirage, hvor Grayhound endda kom foran med 15-8. Liquid udløste dog overtid med en slutspurt, og efter intet mindre end tre gange overtid lukkede de kampen 2-0.
Nederlaget betyder, at Grayhound er ude af IEM Dallas, hvor de ender på en 13.-16.-plads i bunden sammen med Evil Geniuses, fnatic og Nouns.
Liquid overlever lidt endnu, men der venter dem en svær opgave, når de skal op imod taberen mellem FaZe og ENCE.