
ENCE præsenterer stort millionoverskud
Under en periode, hvor mange organisationer har finansielle vanskeligheder, er ENCE bedre end nogensinde før, da det finske selskab har præsenteret et overskud på 6,7 mio. kr. i 2022.
Det skriver HLTV.
2022 var nemlig det bedste regnskabsår for ENCE, der præsenterede en omsætning på cirka 29,7 mio. kr. samt 6,7 mio. kr. i overskud, hvilket er en væsentlig forbedring fra tidligere år (overskud på 1,2 mio. kr. i 2021 samt underskud på 1,6 mio. kr. i 2020).
Den største del af ENCEs økonomiske succes skete gennem CS:GO-holdet, der leverede flere flotte præstationer i turneringer - heriblandt mest nævneværdigt PGL Major Antwerp og IEM Dallas - samt solgte Spinx til Vitality.
I 2022 deltog ENCE i begge majors - IEM Rio Major og PGL Major Antwerp - og det har resulteret i et millionbeløb kun gennem sticker-penge.
Major-stickers genererede et millionbeløb i indtægter i 2022 baseret på vores deltagelse i begge CS:GO Majors, fortæller Mika Kuusio, som er CEO i ENCE, til HLTV.
Derudover sker en del af ENCE's succes gennem partnerskabet med ESL som en del af Louvre-aftalen, hvilket giver dem en permanent plads i to ESL Pro League-sæsoner om året, visse pladser i andre ESL Pro Tour-konkurrencer og en del af indtægterne fra begge produkter.
Ikke kønt for alle
Det er dog ikke alle organisationer, som har de lige så nemt som ENCE, da mange andre selskaber har udvist økonomisk usikkerhed gennem 2023.
I 2023 er både Tricked og Copenhagen Flames gået konkurs, ligesom Heroic har haft problemer med at finde den nødvendige kapital for at holde visse aktiviteter kørende.
Tidligere i maj kunne netop Heroic præsentere et trecifret millionunderskud.