
Astralis Talent gør rent bord
Med to ud af to sejre i aftenens kampe har Astralis Talent skudt sig på førstepladsen i POWER Ligaens 23 udgave.
Det betyder, at talentholdet nu har vundet hele syv kampe i streg i POWER Ligaen.
Deres første opgør mod Brøndby Esport var en tæt affære, hvor de dog trak det længste strå og vandt med cifrene 16-13.
Pointene til Brøndby Esport ville ellers have faldet på et tørt sted, da de i skrivende stund ligger i farezonen for nedrykning med blot seks point i 10 kampe.
Sidst Astralis Talent tabte en kamp i POWER Ligaen, var da de krydsede klinger med det øvrige tophold, MASONIC, som talentholdet skulle møde i holdets anden kamp på aftenens.
Muligheden for revanche blev i den grad grebet af talentholdet, der i overlegen stil slog MASONIC 16-5.
Det går altså stygende for talentholdet, på trods af at main-holdet aldrig har sunket dybere.
Både i top og i bund tegner der sig et tydeligt billede i forhold til, hvem der skal spille slutspil, og hvem der skal kæmpe for overlevelse POWER Ligaen.
Du kan se stillingen herunder.