
Lukker efter 10 år
De sidste måneder har været hårde for dansk Counter-Strike med et sørgeligt farvel til nogle af de største danske organisationer i form af Tricked og Copenhagen Flames.
Men et af Counter-Strikens historisk set største nationer har det om noget endnu værre.
Frankrig må nu vinke farvel til en af deres sidste store organisationer i CS:GO - Team LDLC.
LDLC lukker deres CS:GO-afdeling efter deres sponsoraftale med fodboldklubben Olympique Lyonnais ophører til juli.
Den franske organisation er den eneste fra den store CS-nation, der har vundet en major i CS:GO.
Det gjorde de i sportens spæde start ved Dreamhack Winter 2014 i Jönköping med en 2-1 sejr over NIP i finalen.
Dengang bestod holdkortet af:
-
NBK- -
shox -
Happy -
kioShiMa -
SmithZz
Organisationen har også haft spillere som AMANEK, apEX, Maniac, ALEX og Ex6TenZ under vingerne i deres 10 år på scenen.
Deres nuværende hold med afro i spidsen formåede ikke at kvalificere sig til majoren i hjemlandet. De blev slået ud i den lukkede kvalifikation til RMR'en.
LDLC består nu af:
-
Brooxsy -
Graviti -
Snobling -
afro -
Lambert (Coach)
-- -
AMANEK (Bænket)
















