roeJ var meget skuffet over fnatics præstation.

roeJ er mega skuffet

Det var en skuffet fnatic-dansker, som troppede op til interviews efter kampen.

fnatic er ude af majoren.

Et nederlag til Into the Breach gjorde nemlig, at fnatic sluttede Legends Stage med en 2-3-score, hvilket ikke var nok til at booke en billet i arenaen.

Det var derfor også en skuffet roeJ, Dust2.dk fik fat i blot få minutter efter kampen.

Jeg er mega skuffet. Det er sygt nederen, at vi ikke kan steppe op, når det gælder. Især mod et hold, som ikke er så struktureret, og som spiller en løs stil, som vi plejer at være rigtig gode imod.

I dag synes jeg, at vi skuffer på alle tre baner. Selv på Inferno, som vi vinder, så smed vi mange dumme runder, og vi er bare heldige, at vi også vinder nogle runder. Det er den eneste grund til, vi vinder den bane, tror jeg. Overordnet set er jeg bare mega skuffet

fnatic havde det utrolig svært på de to maps, de tabte.

1-14 og 3-12 var de bagud på henholdsvis Overpass og Vertigo. Da vi fanger roeJ lyder det også til, at han har en nogenlunde god idé om, hvad det var, der gik galt.

Jeg ved ikke, om det er nerver. T-siden på Overpass er bare vildt svær, især når man taber åbninger hele tiden. Jeg synes faktisk, vi har en okay plan inde i kampen, men vi formår bare at give åbninger på yderpunkterne hele tiden, og vi får ikke mapkontrol ordentligt.

På Inferno er jeg bare helt ekstremt skuffet over, at vi ikke får løst problemerne ordentligt. Vi spiller dårligt midround, dårlig kommmunikation, dårligt hele vejen igennem.

Hvad er næste skridt for jer nu?

Det er et godt spørgsmål. Vi skal have møde bagefter og snakke tingene igennem. Hvordan det er gået, vores forventninger, og hvorfor vi ikke kan steppe op i dag. Så må vi tage den derfra.

Mens fnatic er ude, så er Into the Breach videre til slutspillet, hvor de enten møder Liquid eller Vitality.

I skrivende stund forsøger danske k0nfig at spille sig videre mod mithRs Apeks.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.