
NoProblemGuy: "Vi ved, hvordan vi pisser hinanden af"
Falcons har ikke tabt et eneste map halvvejs inde i denne sæson af 1. divisionen og ligger derfor på en klar førsteplads.
Holdets bedst ratede spiller i POWER Ligaen, NoProblemGuy, mener da også, at det er der, holdet hører hjemme.
Vi havde en klar forventning om, at det var i den her ende af tabellen, vi skulle spille i, men at vi har gjort det, som vi har, var nok ikke helt forventet, da man altid kan komme til at smide en bedst-ud-af-én engang i mellem.
I den anden halvdel af sæsonen skal Falcons være forberedte på, at de andre hold kommer til at have mere anti-strat mod dem, fortæller NoProblemGuy.
Dog ser den 20-årige spiller stadig Flames Ascent, som deres primære konkurrent på pointtavlen.
Jeg tror helt sikkert, Flames Ascent kommer til fortsat at være vores største konkurrent, men jeg tror heller ikke, man skal undervurdere XI’s nye hold, bare fordi de har udskiftet to spillere.
Den store overraskelse denne sæson må klart være Floki, da mange af spillerne i forrige sæson har begået sig i de lavere divisionerne, bl.a. Borch, men virkelig flot, at de beviser, at de hører til i 1. division.
Hele jeres hold består af en række tætte venner. Tror du, at det har spillet en rolle i jeres høje niveau?
Det har både sine fordele og ulemper. Man kan være utrolig ærlige med hinanden, og vi har en super synergi. Men nogle gange kan man godt være for ærlige, og når det godt kan blive lidt presset, så ved vi desværre også, hvordan vi pisser hinanden af.
Falcons er tilmeldt Gamebox Festival i slutningen af måneden, og her håber NoProblemGuy at kunne gøre skade på holdene fra POWER Ligaen.
Det håber jeg da, det er altid fucking fedt at komme på LAN, fordi at alt kan ske. Så hvis vi rammer dagen, kan vi bestemt drille nogle hold, som på papiret er bedre end os.