
roeJ: "Jeg er kun bange for Heroic"
Førstedagen til majoren er ovre for fnatics vedkommende, der ikke kan være helt tilfredse efter nederlaget til Monte, som gør, at de slutter dagen af med en 1-1-score.
Søndag venter der derfor endnu en bedst-ud-af-én, hvor holdets modstander endnu ikke er kendt, da de sidste kampe i 0-1-zonen mangler at blive spillet.
Udgangspunktet ser dog stadig meget positivt ud for danskerholdet, såfremt de vinder morgendagens kamp.
Derfor gik det galt mod Monte
Tidligere i dag skød fnatic major-kampagnen, da holdet vandt forholdsvis sikkert oevr NIP, hvorfor roeJ og kompagni bookede en plads i 1-0-zonen.
Til stor overraskelse ventede Monte, der mod alle forventninger besejrede FURIA på ret dominerende facon.
I starten af opgøret begyndte det også at ligne en stensikker fnatic-sejr, efter roeJ og resten af fnatic bragte sig i front med 8-2, inden Monte svarede stærkt, og kommunikationen begyndte at falde igennem for fnatic.
Det er måske lidt hårdere, end man måske lige føler. Jeg føler, vi spiller superdårligt hele T-siden og smider lidt af CT ved at næsten tabe til den anti-eco dér. Jeg tror bare, at vi bare, både på CT og i overtiden, spiller virkelig dårligt. Nærmest hele første halvleg vil jeg sige, at vi spiller sygt dårligt, har dårlig kommunikation og sådan nogle ting. Så det er lidt ærgerligt, når vi føler, vi starter så godt ud og leverer en god CT-side med 9-6, som vi sådan set også var tilfredse med, får pistolrunden på T-siden og lige pludselig går det bare nedad derfra. Det er rough.
Det endte med at blive en meget rodet kamp, og derfor begyndte fnatics kommunkation at falde igennem, som gjorde, at Monte fik en masse plads via lurks Mid og B.
Jeg tror måske, at de bliver lidt mere iskolde og laver nogle flere plays, og vi er måske lidt for bange og giver dem lidt for meget plads. Alle deres plays kommer til at virke på A, og vi har lidt en kamp med 3 mod 3 på A-siden, og så er vi bare dårlige til at få roteret ordentligt, have ro på comms, og det gør så lidt at deres flanks og lurks, som er ude Mid eller B, får plads hver gang. Jeg vil sige, at de var ret gode til at udspille os med lurksne, efter vi var foran med 8-2. Så kom ville heller ikke helt ud på toppen i kampene på A, så det var lidt det, der gør det.
"Den spillestil, vi har, gør også bare, at det kræver meget, vi er klar individuelt"
Inden Legends Stage blev skudt i gang, fangede Dust2.dk nicodoz til mediedagen, hvor AWP'eren fortalte, at fnatic er ved at peeke niveaumæssigt samt aldrig har spillet bedre end nu til træning.
Og det er roeJ også enig i.
100%. Jeg tror også, at vi har alle sammen på holdet, har det sådan. Det er også derfor, det er lidt ærgerligt, når vi starter godt mod NIP og spiller megagodt, tager det med videre fra pracc, og vi ikke stressede, havde gode comms, og vi starter også godt ud her mod Monte og har god selvtillid og alle de ting, og så begynder det lige pludseligt bare at falde fra hinanden. Jeg tror bare, at vi er nødt til at hanke op i og selv nu og håbe, vi får en fin modstander i morgen. Hvis ikke, så bare give den fuld skalle og være helt klart bedre med kommunikationen hele vejen igennem end bare i starten.
Det er også vigtigt, at spillerne leverer indivuduelt, for det kræver den spillestil, fnatic spiller med, i høj grad.
Jeg føler lidt, det er begge ting. Jeg tror også, at den spillestil, vi har, gør også bare, at det kræver meget, vi er klar individuelt, og at vi er gode til at snakke og gode til at lave plays. Vi har noget aim til at skyde fra med. Jeg tror også, at vi alle sammen har følt det i pracc, og jeg tror også, at de fleste af os føler os godt tilpas nu her til majoren. Jeg synes ikke, at der måske er lige så meget stress og nerver på, som der måske plejer at være for os. Men jeg tror bare at her på Vertigo, som bliver meget hurtigt et hektisk map, især når de også spiller meget yolo og laver rigtige mange plays, og der sker rigtig mange ting på hele banen. Så er det nødt til at være vigtigt, at man har ro på, og det havde vi sgu ikke i hele kampen.
"Heroic det eneste hold, jeg er meget bange for"
fnatics næste modstander er endnu ikke kendt, men uanset hvad venter der en bedst-ud-af-én-kamp i morgendagens opgør.
For roeJ er det også en meget vigtig kamp, da en sejr kan gøre forskellen for, om de skal spille én eller to bedst-ud-af-tre-kampe mod nogle af de varme hold i Legends Stage.
Det er lidt nøjeren det dér med, at du spiller én bedst-ud-af-én, og så enten skal du vinde to eller også skal du vinde en enkelt. To bedst-ud-af-tre'er med de hold, som er i Legends Stage, det kan altså godt være hårdt. Især også nu, når vi ser mange af favoritterne, som faktisk går hen og taber, for så ender vi også mod nogle af dem. Det kommer til at gøre en kæmpestor forskel for os, og vi skal bare være 100% klar fra start i morgen og tage den bedst-ud-af-én, fordi jeg tror helt klart det er det, der gør forskellen, om vi kommer i slutspillet.
Selvom der er stor chance for, at man møder et hold som G2 eller FaZe i 1-1-kampen, er det ikke noget, der bekymrer roeJ.
Danskeren er nemlig kun bange for Heroic, men til hans held er det ikke muligt at møde dem - i hvert fald endnu - da de er 2-0 efter dagens kamp.
Jeg tror bare, at vi tager det lidt, som det kommer. Jeg synes ikke rigtig, der er nogle af topholdene, som man forventer kører derudaf. Jeg synes nærmest det eneste hold, som gør det fantastisk hele tiden, og som jeg personligt er meget bange for, er Heroic Jeg synes sådan set, at FaZe og G2 ser lidt shaky ud. Det er også bare en bedst-ud-af-én, så det handler meget om at komme godt fra start og få nogle af pistolrunderne - alt kan bare ske i en bo1. Jeg synes, vi har en rigtig god veto, så jeg tror sådan set, uanset modstanderen, der er vi ret selvsikre og især også fordi, at de også er i en 1-1-position. De føler sig måske heller ikke helt vildt godt fra start her.
fnatics næste kamp er søndag mod endnu ikke kendt modstander.