daps føler endelig, at Liquid er mødt op på serveren.

Efter skrækstart: "Vi føler endelig, vi er med i turneringen"

Det tog fire kampe, men Liquid har endelig fundet major-formen frem.

Liquid fik sig et chok efter førstedagen til majoren, hvor de blot var ét nederlag fra at ryge ud.

Det er de stadig, men efter to kampdage yderligere har de også hentet to sejre, hvorfor de med en sidste sejr er videre til Legends Stage.

Netop dét at være millimeter fra at ryge ud satte holdets coach, daps, ord på, da Dust2.dk fangede ham efter onsdagens sejr over de nordamerikanske rivaler fra Complexity.

Jeg vil sige, at vi selvfølgelig ikke har været vildt glade, men vi var heller ikke paniske. Hvis du har en dårlig dag, og det er to Bo1-kampe, kan det nogle gange ske, og det er sådan det er med flere Bo1-kampe på samme dag.

Generelt var Fluxo-kampen stadig ret svingende for os, og vi følte os ikke 100%, men nu føler vi endelig, vi er med i turneringen. Vi følte os meget bedre i dag, så vi har det godt, fortæller daps.

Da Liquid troppede op onsdag, var det nærmest som at se et helt nyt hold på serveren.

Her var niveauet tårnhøjt, og det blev aldrig spændende, da daps' mandskab kørte Complexity over og endda var tæt på at vinde 16-0.

Det vigtigste var, tror jeg, at individuelt fandt alle på holdet deres niveau frem, og vi begik ikke lige så mange fejl. Vi kiggede alle de tidligere kampe, vi hidtil har spillet til majoren, igennem, og der begik vi omkring 10-15 fejl per map.

Der var meget færre fejl i dag på et individuelt niveau, og overordnet set fungerede alt også godt.

Ifølge holdets coach, så skal andre hold da også passe på, hvis de møder et Liquid i samme form som onsdag.

Hvis vi holder dette niveau, kan vi slå ethvert hold her til majoren, og vi er selvsikre på, at vi går videre.

Liquid møder Grayhound, skulle det australske mandskab tabe til NIP. Skulle Grayhound vinde, kan Liquid møde enten Monte eller NIP i den afgørende kamp torsdag.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.