Snappi og ENCE er nu klar til Legends Stage.

Snappi afværger vanvittige ropz

Trods en vanvidspræstation fra FaZes estiske stjerne, så var det ENCE, som trak det længste strå i tirsdagens sidste avancementskamp.

ENCE følger med G2 i Legends Stage ved majoren i Paris, efter de tirsdag eftermiddag tog sejren i duellen mod karrigans FaZe-tropper.

Anført af ropz satte FaZe sig ellers fra start på opgøret, hvor ENCE dog ikke ville give sig uden kamp.

På Overpass var FaZe foran med 14-6, men så begyndte ENCE at skyde fra sig og tage runde for runde. Comebacket blev dog bremset til sidst af karrigans mandskab, som tog mappet 16-12.

Det kunne derfor afgøres på Nuke, men SunPayus og Maden havde ikke tænkt sig at give op. Sidstnævnte sørgede med en stærk 1v4-clutch for en pauseføring på 11-4 til ENCE.

Ovre på T-siden befandt FaZe sig dog også ganske godt, og takket være ropz og broky kunne karrigan se sit mandskab spille sig tilbage i opgøret.

Særligt ropz havde tur i den, men til sidst lykkedes det for ENCE at skubbe den over stregen og vinde mappet 16-13.

Vi skulle derfor have tredje og afgørende map, og det var Anubis, som dannede ramme om afgørelsen.

Og nok engang var ropz uhyggeligt god for FaZe, men dycha, NertZ, SunPayus og Maden var velspillende for ENCE, der tog en kneben pauseføring på 8-7 og derefter kom over på T-siden.

Her skruede ENCE dog gevaldigt op for temperaturen, og Snappis tropper kørte mappet hjem 16-8 og er dermed i Legends Stage.

ENCE
2 - 1
FaZe
Alle maps
ENCE K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Pavle 'Maden' Bošković 60 - 52 +8 80.9 67.9% 1.14
Guy 'NertZ' Iluz 56 - 53 +3 74.2 71.6% 1.09
Paweł 'dycha' Dycha 49 - 54 -5 80.0 72.8% 1.03
Danmark Marco 'Snappi' Pfeiffer 52 - 53 -1 76.4 70.4% 1.02
Álvaro 'SunPayus' García 52 - 52 +0 59.1 74.1% 0.97
FaZe K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Robin 'ropz' Kool 80 - 50 +30 103.7 75.3% 1.50
Helvijs 'broky' Saukants 60 - 50 +10 70.8 76.5% 1.14
Canada Russel 'Twistzz' Van Dulken 41 - 54 -13 60.0 71.6% 0.89
Håvard 'rain' Nygaard 42 - 58 -16 60.4 72.8% 0.87
Danmark Finn 'karrigan' Andersen 39 - 59 -20 66.6 65.4% 0.86

Stillingen i Challengers Stage er således:

3-0 (Videre til Legends Stage)

  • G2

  • ENCE

2-1

  • Brasilien paiN

  • Australien Grayhound

  • NIP

  • FORZE

  • Apeks

  • FaZe

1-2

  • Complexity

  • TheMongolz

  • OG

  • Monte

0-2

  • Brasilien Fluxo

  • GamerLegion

  • USA Liquid

  • MOUZ

Faktaboks

BLAST Paris Major

  • Majoren består af i alt 24 hold, som dyster om titlen samt førstepræmien på 3,4 millioner kroner.

  • 16 hold starter i Challengers Stage, hvor de i et swiss gruppespil dyster om de otte pladser videre til Legends Stage, hvor yderligere otte hold venter. Heriblandt er Heroic, Vitality og NAVI.

  • I swiss gruppespil møder man hele tiden hold med samme score som en selv. Når man rammer tre sejre, går man videre, og når man rammer tre nederlag, er man ude.

#1(Med 0 svar)
9. maj 2023 kl. 17:57
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Hellere tabe nu end i slutspillet! Var det ikke også ENCE de tabte til da de vandt i Antwerp? De skal nok klare den videre i morgen!

Godt med ENCE og Snappi videre. 2/5 sikret med G2 og ENCE!
#2(Med 0 svar)
9. maj 2023 kl. 18:04
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Kæmpe Snappi! Hvad han gør med det ENCE hold er bare høj klasse.
#3(Med 0 svar)
9. maj 2023 kl. 18:20
mad0
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2 Major fantasy vinder
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Sgu godt gået af ENCE at kvalificere sig så suverænt, når man tænker på, at de knap nok kvalificerede sig til majoren efter at være 0-2 til RMR'en
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.